Behandlingskvalitet
I 2009 satte Diabetesforeningen fokus på behandlingskvalitet.
Baggrunden var en undersøgelse af type 2-diabetikeres kendskab til type 2-diabetes og tal fra NIP (Nationale Indikatorprojekt), der overvåger behandlingskvaliteten. Undersøgelsen og tallene fra NIP viste, at flertallet af diabetikere har store problemer med at få styr på især langtidsblodsukkeret (HbA1c) og blodtrykket.
Balance i tallene er vigtig for at undgå eller mindske risikoen for følgesygdomme senere i livet – det være sig problemer med eksempelvis nyrer, hjerte, øjne og fødder.
Balancekortet
Som en del af processen udviklede vi Balancekortet. Balancekortet er et lille kort, patienten kan have med til sine lægebesøg. En guide til de mål, den enkelte ideelt set bør nå i behandlingen af sin diabetes ift. langtidsblodsukker, blodtryk og kolesteroltal.
Kortet fortæller også, hvilke undersøgelser patienten bør få foretaget og hvor ofte.
Det bedste kort på hånden
Med Diabetesforeningens Balancekort i hånden kan patienten altid holde styr på, hvad han/hun bør tjekkes for, hvor ofte og hvilke tal, der er ideelle for et liv i balance.
Balancekortet betyder, at vi kan give patienten det bedste kort på hånden, når han eller hun i dialog med sin læge skal finde den optimale behandling.
Den rette behandling øger chancen for et længere liv uden følgesygdomme.
Bestil Balancekort