Det går pengene til

For 10.000 kr. kan en familie komme på kursus i tre dage, hvor de kan lære at leve med sygdommen og tackle dens mange udfordringer.

Diabetesforeningens kampagne Støt Børn med Diabetes er til fordel for de mange børn og unge, der lever med diabetes, deres netværk og pårørende. Pengene fra kampagnen går bl.a. til rådgivning og kurser for børn, unge og deres familier.

Diabetes rammer ikke kun barnet

Når et barn bliver ramt af en kronisk sygdom, lægger det et enormt pres på familien. Og diabetes er en særlig stor udfordring, fordi det er en sygdom, hvor man som barn og familie selv har ansvaret for den daglige og livsnødvendige behandling. 24 timer i døgnet skal forældrene og barnet forholde sig til samspillet mellem mad, fysisk aktivitet og den rette mængde insulin.

Behov for støtte, uddannelse og rådgivning

Type 1-diabetes - især hos børn - adskiller sig fra mange andre kroniske sygdomme, fordi den kræver opmærksomhed fra time til time. Det er en kæmpe udfordring for barnet og forældrene - og udfordringerne ændrer sig i takt med barnets alder og udvikling. Derfor har både børn, teenagere, deres familier og netværk behov for løbende støtte, uddannelse og rådgivning.

Forksning i at helbrede diabetes

Diabetesforeningen støtter også forskning, så der på sigt kan findes en kur mod diabetes. Forskerne har endnu ikke et bud på, hvorfor især børn og unge rammes af type 1-diabetes. Sygdommen er stadig et mysterium - og den kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.

Du kan gøre en forskel i et barns liv…

Når et barn får diabetes, skal han eller hun leve med sygdommen resten af livet. For de indsamlede penge kan vi:

  • Rådgive om, hvordan man kan leve med sygdommen - eksempelvis via kurser
  • Lave forebyggende arbejde, så vi kan nedsætte risikoen for at udvikle følgesygdomme
  • Støtte forskningen, så vi på sigt kan finde en kur mod diabetes

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908