Diabetestinget 2008
Formålet med Diabetestinget 08 var at starte en debat omkring diabetesproblemet i Danmark. Diabetesforeningen ønskede, at konferencen skulle udmønte sig i konkrete løsningsforslag til, hvordan man kan bremse udviklingen i antallet af nye diabetikere, og hvordan man kan sikre en bedre behandling til dem, der har fået sygdommen.
Der var på Diabetestinget i 2008 særlig fokus på:
- Forebyggelse
- Tidlig opsporing
- Bedre behandling
Diabetestinget 2008 var unikt i den forstand, at det var første gang, man samlede både faglige eksperter, politikere, erhvervsliv og patienter til en debat om problemet. Denne sammensætning af deltagere medførte blandt andet, at de rejste problemstillinger og gode anbefalinger med det samme kunne forelægges for politikerne. Denne konstruktion gav gode resultater; eksempelvis blev der fra formanden for Folketingets sundhedsudvalg Preben Rudiengaard (V) lovet, at man ville bede Sundhedsstyrelsen om at udarbejde en ny national handlingsplan for diabetes.
Diabetestinget 2008 havde over 300 deltagere. Konferencen resulterede i en lang række konkrete anbefalinger til, hvordan man kan forbedre situationen omkring diabetes i Danmark; både med hensyn til forebyggelse, opsporing og bedre behandling.
Resultaterne fra arrangementet kan du finde via linket til højre.



Se flere billeder fra Diabetestinget 2008.