Mange vil chatte med psykolog
18. september 2008
Siden november har Diabetesforeningens medlemmer haft mulighed for at få kontakt med en psykolog, som de har kunnet chatte med privat på internettet. Det har mange – både diabetikere og pårørende – benyttet sig af, og der er stadig tid til flere.
Af Michael Korsbæk, journalist i Diabetesforeningen
Der mangler information til diabetikere og deres pårørende om de mange psykiske følger, et liv med en kronisk sygdom kan have. Psykolog Agnete Hvidberg har haft mere end 60 samtaler via Diabetesforeningens lukkede chatrum på internet med diabetikere i alle aldre og deres pårørende, og hun mener, at der godt kan drages nogle foreløbige konklusioner, selv om projektet fortsætter.
-Samtalerne har vist mig, at der er et kæmpe behov for information: Den enkelte får masser af information fra systemet om de fysiske ting, sygdommen bringer med sig – insulintagning, blodsukkermåling, mad og motion – mens man lidt glemmer det psykiske, som ellers fylder rigtig meget, siger Agnete Hvidberg i en foreløbig status-samtale med diabetes.dk.
De fleste chat, Agnete Hvidberg har gennemført, har strakt sig over tre-fire samtaler via et lukket chatforum på internet, hvor kun psykologen og den aktuelle samtalepartner har haft adgang til. Således har ingen af deltagerne haft grund til at være bange for, at uvedkommende har kunnet læse med, ligesom brugerne også er anonyme overfor psykologen. Det har haft betydning for at så mange har benyttet sig af tilbuddet, vurderer Agnete Hvidberg:
-Jeg har chattet med både unge og ældre, som aldrig ville sætte deres ben hos en almindelig psykolog. Det er på en måde nemmere at sætte sig til tasterne derhjemme end selv at opsøge en psykolog ude i byen. Også folk, som rent fysisk har haft svært ved at få tid til at besøge en psykolog i arbejdstiden, har været på: For eksempel enlige mødre, som har kunnet chatte med mig om aftenen, når børnene var lagt i seng, fortæller hun.
Emnerne for samtalerne har bredt sig over flere temaer, men et par emner har gået igen hos mange: Bekymring for at få lavt blodsukker, problemer med spisning og mad, dårlig samvittighed over ikke altid at kunne holde den sunde linje og bekymring for, hvordan sygdommen vil udvikle sig i fremtiden.
-Et dominerende tema er forholdet til mad, samvittigheden og relaterede psykologiske problemstillinger, som andre raske mennesker ikke har. Mange er bekymret for at kunne holde den svære balance mellem at passe sin diabetes, uden den kommer til at styre det hele. Det er en bekymring for livskvaliteten, som er særlig for diabetikere. Samtidig har mange unge en frygt for fremtiden med diabetes: ”Kan jeg få et godt liv med diabetes”, er noget, de tænker over, fortæller Agnete Hvidberg, som har opdaget, at mange unge går alene med deres tanker:
-Unge har ikke så mange at tale med om det, for de vil ikke bekymre forældrene mere end nødvendigt, og samtidig kæmper mange teenagere i forvejen med identitetsovervejelser oveni det chok, en diabetes-diagnose er, lyder det fra psykologen.
Netop unge diabetikere har således stort behov for hjælp til at tackle sygdommens psykiske konsekvenser, og derfor kæmper Diabetesforeningen for tilbud om psykologhjælp til dem. Det kan chatsamtalerne blandt andet være med til at hjælpe med, for de mange samtaler bruges også til forskning i diabetikeres forhold og behov for støtte. Agnete Hvidberg, der i parentes bemærket selv har type 1-diabetes, roser de mange deltageres mod:
-Jeg er fuld af beundring over, at de sætter sig og åbner sig for en vildt fremmed, som jeg jo trods alt er. Jeg synes, det er modigt og flot, at de derved både hjælper sig selv og også hjælper forskningen på vej, siger hun.
Beundringen gælder også de pårørende, hun har talt med over de sidste måneder. Også de pårørende berører de samme temaer og bekymringer, men fra en anden vinkel. Et eksempel kunne være om mad og spisning:
-Selvfølgelig er pårørende bekymret for deres samlever eller børns helbred, men de beskriver også hvordan, det er svært for dem at hjælpe, fordi de nogle gange oplever, at deres forsøg på hjælp bliver opfattet som indblanding. På et plan vil de være omsorgsfulde og vise interesse, men det skal ikke udvikle sig til, at diabetikeren føler sig overvåget, når han eller hun tager et stykke chokolade eller et glas rødvin, beskriver Agnete Hvidberg.
Der er som sagt stadig plads i Agnete Hvidbergs kalender til flere chatsamtaler med diabetikere og pårørende. Har du lyst til at chatte med psykologen, bestemmer du selv hvilke emner i forhold til din eller pårørendes diabetes, der skal tages op, og chatten er helt privat: Ingen kan følge med i chatten, som du kan printe ud bagefter, hvis du vil være sikker på at kunne huske de mest interessante ting.
Vil du tale med Agnete Hvidberg, skal du henvende dig til Vibeke Uldall Wilhelmsen i Diabetesforeningens sekretariat. Det kan ske på telefon 63 12 90 57 på hverdage mellem klokken ni og 14.
