Millionstøtte til forskning i diabetes

13. november 2008

Diabetesforeningen uddeler fire millioner kroner til diabetesforskning i morgen på Verdens Diabetes Dag. Diabetesforeningens protektor, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim overrækker pengene til de 12 forskningsprojekter indenfor fire forskellige områder, som Diabetesforeningen har valgt at støtte.

Modtagerne er:

Forebyggelse:

Overlæge, adjungeret professor Allan Arthur Vaag, Steno Diabetes Center, 500.000 kroner: DNA-påvirkning i fosterlivet kan påvirke risikoen for type 2-diabetes.

M.D., ph.d. Maria Antonova, Københavns Universitet, 250.000 kroner: Beskyttelse af insulinproducerende celler hos type 1-diabetikere med en kombination af tarmhormon og betændelseshæmmende stof - fra reagensglas til patient.

1.reservelæge, ph.d. Søren Gregersen, Århus Sygehus, 250.000 kroner: Immunforsvar og fedtforbrænding efter indtagelse af fedtrige måltider hos raske personer familiært disponeret for type 2-diabetes.

Type 1-diabetes:

Professor, dr.med. Flemming Pociot, Steno Diabetes Center, 500.000 kroner: MicroRNA – en ny sygdomsmekanisme ved betacelledød.

Ph.d.-stud. Ann Dorte Storm Pørneki, Syddansk Universitet, 250.000 kroner: Udvikling af insulin-producerende celler fra humane embryonale stamceller.

Professor Søren Buus, Københavns Universitet, 250.000 kroner: Identifikation, analyse og udnyttelse af T-celle receptorer fra enkelte celler.

Type 2-diabetes:

Speciallæge, dr.med. Tina Vilsbøll, Herlev Hospital, 500.000 kroner: Nervesystemets betydning for virkningen af tarmhormonet GLP-1 på appetit og fødeindtagelse.

Professor, overlæge, dr.med. Sten Madsbad, Hvidovre Hospital, 250.000 kroner: Effekten af maveoperation på glukosestofskiftet hos type 2-diabetikere.

Professor, MD, ph.d. Torben Hansen, Steno Diabetes Center, 250.000 kroner: At finde de gener, der giver arvelig former for diabetes for at få bedre diagnostik, behandling og forebyggelse.

Komplikationer:

Overlæge Helene Nørrelund, Regionshospitalet Viborg, 500.000 kroner: Optimering af blodsukkerkontrol hos diabetikere med hjertesvigt – effekt på hjertefunktion og skeletmuskulatur.

Læge Sumarra Akram, Bispebjerg Universitetshospital, 250.000 kroner: Virkning af tarmhormonet GLP-1 og dennes nedbrydningsprodukt på de små blodkar.

MD, afdelingsleder Lise Tarnow, Steno Diabetes Center, 250.000 kroner: Nervebetændelse og åreforkalkning hos patienter med type 1-diabetes

 

Giv et bidrag og støt diabetesforeningens arbejde.

Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908