Store forventninger til nyt forskningscenter
09. december 2009
Fra nytår går professor, overlæge Henning Beck-Nielsen fra Syddansk Universitet i gang med at opbygge et stort forskningscenter for type 2-diabetikere. Allerede om få år vil arbejdet give bedre og mere individuel behandling, vurderer han.
Af Michael Korsbæk, journalist i Diabetesforeningen
Hvert eneste år får godt 20.000 danskere stillet diagnosen type 2-diabetes. Fra nytår bliver de alle en del af arbejdet i et nyt forskningscenter, der skal forbedre behandlingen af dem både medicinsk og livsstilsmæssigt, gøre lægeverdenen bedre til at forstå sygdommens mekanismer og ultimativt formindske eller helt fjerne den overdødelighed, som statistisk set tager 12 år af en type 2-diabetikers liv i forhold til resten af befolkningen.
Det er målet for forskningscentret, der opnåede stor millionstøtte fra Det Strategiske Forskningsråd for en uge siden.
- Alle kan se de voldsomme udfordringer, vi står overfor med udviklingen i antallet af diabetikere, og det er derfor, både Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen helt unikt samlet går ind og støtter det nye center. Vi skal sætte overliggeren højt og stræbe efter det, Verdenssundhedsorganisationen WHO siger: At type 2-diabetikere skal have en normal livslængde, lyder det fra Henning Beck-Nielsen.
Prominente bagmænd
Selv om det er Henning Beck-Nielsen, der står i spidsen for forskningscentret, og det forankres på Syddansk Universitet i Odense, tæller gruppen bag en række markante samarbejdspartnere: Udover Diabetesforeningen er det blandt andre Steno Diabetes Center, Hagedorn Research Institut og fremtrædende forskere på universiteterne i både København og Århus. Hovedpersonerne bag er professor, dr. med. Jens Sandahl, professor Jørgen Rungby, professor Henrik Toft Sørensen, overlæge, ph.d. Jan Erik Henriksen, professor, dr. med, overlæge Allan Vaag, professor Oluf Pedersen og professor Bente Klarlund.
Alle nye type 2-diabetikere med
Fra nytår vil samtlige nydiagnosticerede type 2-diabetikere indgå i den store database og biobank, som forskningscentret opbygger. Med flere end 20.000 nye type 2-diabetikere hvert år vil forskningscentret hurtigt opbygge en meget betydelig gruppe, som kan være interessant for forskere og industrien, forudser Henning Beck-Nielsen:
- De store datamængder skal være noget, alle forskere kan udnytte til at opnå resultater, der kan forbedre behandlingen og vores forståelse af sygdommen. Vores mål er at samle landets viden omkring forskningscentret, så vi kan rådgive myndighederne om den bedst mulige behandling og samtidig overvåge hvilke initiativer, der er mest effektive i forhold til, at patienterne når målene for behandlingen, siger Henning Beck-Nielsen.
Udover den store database med både biologiske og gen-mæssige oplysninger om patienterne, sætter forskningscentret også gang i helt nye, konkrete studier – resultaterne af de studier vil kvalificere behandlingen af type 2-diabetes og gøre den langt mere præcist tilpasset den enkelte patient, fastslår Henning Beck-Nielsen.
- I dag baserer vi vores viden på store internationale studier, som viser en gennemsnitlig god effekt af forskellige typer medicin. Men i disse store undersøgelser kan gennemsnittet dække over meget store forskelle fra patient til patient. Alligevel er det sådan, at mange type 2-diabetikere i dag helt rutinemæssigt får måske ti forskellige typer medicin. Det er alt for meget. Derfor er vores mål at bruge datamaterialet til at skabe en langt mere individualiseret behandling, så patienterne kun får den medicin, som passer til dem, lyder det fra Henning Beck-Nielsen, som lover, at forskningscentret starter ”for fuldt tryk” umiddelbart efter nytår.
Nyt fokus på fysisk aktivitet
Forskningscentret skal også undersøge betydningen af fysisk aktivitet for type 2-diabetikere. Det er en kendt sag, at langt størstedelen af type 2-diabetikerne får sygdommen på grund af en kombination af en uheldig arvelig disponering og en livsstil med for lidt motion og overvægt. En betydelig del af befolkningen kan nemlig ikke tåle den stillesiddende, moderne livsstil med rigelig og ofte usund mad, og type 2-diabetes kan til dels forklares som kroppens reaktion på den usunde levevis. Derfor er det af stor vigtighed at få lavet grundige, store undersøgelser af betydningen af fysisk aktivitet til afløsning for de små, begrænsede studier, forskerne i dag må nøjes med at bruge.
- Kostens betydning for type 2-diabetes er godt belyst, så det vil vi ikke røre ved. Men det er endnu ikke fuldt bevist, at det kan lade sig gøre at udskyde de sundhedsmæssige problemer ved type 2-diabetes ved en øget fysisk aktivitet. Vi vil simpelthen undersøge, om det kan lade sig gøre at ændre folks livsstil i en mere fysisk aktiv retning og se om det er muligt at fastholde livsstilen, fortæller Henning Beck-Nielsen.
Resultater inden for få år
Alt i alt tegner forskningscentret til at blive både en forskningsmæssigt meget avanceret institution og en jordnær, praktisk funderet vidensudvikler, der kan gøre det bedre for den enkelte type 2-diabetiker. Den dobbelte satsning venter Diabetesforeningen – ligesom professor Henning Beck-Nielsen – sig meget af. Allerede om tre-fire år vurderer professoren, at en ny type 2-diabetiker vil kunne mærke de resultater, forskningscentret skal skaffe, i den individuelle behandling.
- Forskningscentret er en visionær satsning på afgørende at forbedre forholdene for de danske type 2-diabetikere. Det har stor betydning, at centret samler forskningen og har støtte helt op til sundhedsministeren, og jeg er ikke i tvivl om, at Diabetesforeningens engagement i centret også vil gøre foreningen endnu bedre til at varetage type 2-diabetikernes interesser og sikre, at vi som forening yderligere kan kvalificere vores forskning, rådgivning, kursusvirksomhed og vores politiske engagement, lyder det fra professor Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen.
