Diabetes får stadig flere ansigter

11. januar 2010

Ca. hver tiende diabetiker har fået den forkerte diabetes-diagnose. Konsekvenserne kan være forringet livskvalitet og alvorlige følgesygdomme. Diabetes viser sig i stadig flere varianter.

Ud af landets ca. 240.000 diabetikere, har ca. 24.000 – altså hver 10.ende - en form for diabetes, som kun de færreste kender til. Formen kaldes type 1½-diabetes, og forveksles ofte af lægerne med den mere kendte og mest hyppigt forekommende type 2-diabetes. Fejldiagnosen kan have stor betydning, fortæller formand i Diabetesforeningen og diabetesprofessor, Allan Flyvbjerg.

- Risikoen for alvorlige følgesygdomme som skader på hjertet, nyrerne, øjnene og nervesystemet er større, hvis man får en forkert behandling på grund af en forkert diagnose. Samtidig påvirkes livskvaliteten generelt, hvis blodsukkeret er ude af kontrol. Det giver patienterne evig dårlig samvittighed, hvis de allerede får medicin – så tror de jo, at de selv gør noget forkert, f.eks. i forhold til deres kost, siger Allan Flyvbjerg.

Når type 1½-diabetes ofte forveksles med type 2-diabetes skyldes det, at begge typer udvikler sig langsommere end type 1-diabetes, der af de fleste kendes som den form, der især rammer børn. Men type 1½-diabetes ligner i virkeligheden mere type 1-diabetes, og er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar ødelægger sine egne insulinproducerende celler. Type 1½-diabetes kan lige som type 1-diabetes dermed heller ikke forebygges.

For at komme fejldiagnosticeringen til livs, bør alle diabetikere en tur forbi sygehuset og få stillet den præcise diagnose, når de er nyopdagede, mener Allan Flyvbjerg. I dag bliver type 2-diabetikere typisk diagnosticeret og behandlet hos den praktiserende læge, men det er vigtigt, at de kommer til en diabetesspecialist, før man træffer en endelig beslutning om, hvor og hvordan den enkelte diabetiker skal behandles. Samtidig er det nødvendigt, at både læger og befolkningen generelt bevæger sig væk fra de stereotype forestillinger om, hvad diabetes er, understreger han.

- Lige som der findes mange former for kræft, ved vi efterhånden mere og mere om, at der også findes flere typer diabetes. Diabetikere bliver ofte sat i bås som værende overvægtige og +50 – men i dag ved vi, at alle kan få sygdommen. Uanset alder, uanset vægt, og det skal vi blive meget bedre til at være opmærksomme på, siger Allan Flyvbjerg.

Læs mere om de forskellige diabetestyper

Giv et bidrag og støt diabetesforeningens arbejde.

Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908