Læger diskuterede fremtiden for fedmeoperationer
22. juni 2010
Kirurger og diabeteslæger har mødtes for første gang til et symposium om fedmeoperationer, som overraskende har vist sig at kunne kurere mange type 2-diabetikere. Man ved dog endnu ikke præcist hvorfor, operationerne har den gavnlige effekt.
Af Michael Korsbæk, journalist i Diabetesforeningen
Det har vist sig, at en stor del af de stærkt overvægtige, som også havde type 2-diabetes og blev opereret for fedmen ved en såkaldt gastric bypass-operation, næsten øjeblikkeligt slap for at skulle tage insulin. Efter få dage og i flere tilfælde ganske få timer efter operationen, oplevede patienterne, at deres diabetes så at sige forsvandt. Det har givet anledning til intensiv debat blandt kirurger og diabeteslæger.
Det er en kendt sag, at type 2-diabetes ofte kan bedres betragteligt ved en massiv livsstilsomlægning med masser af motion, sund kost og et stort vægttab. Men diabeten hos de fedmeopererede forsvandt lang tid, før operationen fik dem til at tabe sig. Det har fået mange til at stille spørgsmålet: Er type 2-diabetes i virkeligheden en kirurgisk sygdom, som kan kureres ved en mave-tarm-operation på samme måde som et dårligt knæ kan opereres raskt?
Diabetes ikke en kirurgisk sygdom
Ingen har hidtil kunnet forklare den glædelige ”bivirkning” ved fedmeoperationerne, men for kort tid siden mødtes en række kirurger og medicinske diabeteslæger på Glostrup Hospital for at drøfte sagen.
Professor Sten Madsbad, Hvidovre Hospital, har beskæftiget sig indgående med emnet:
- Gastric bypass kurerer ikke defekten i sukkerstofskiftet, men man overgår blot til en anden tilstand med normalt blodsukker. Type 2-diabetes kan aldrig blive en kirurgisk sygdom med mindre kirurgien giver anledning til udvikling af nye medikamenter, fastslog han ved mødets indledning.
Læge, ph.d. Torsten Olbers, Calanderska Sjukhus i Göteborg, som er kirurg, efterlyste flere studier, før fedmeoperationer generelt bliver anset for en ”diabeteskur”:
- Vi ved, at der sker noget ekstra med patienterne, når de får en gastric bypass, men måske kunne vi opnå nogenlunde den samme effekt, hvis vi kunne skaffe det samme vægttab ad andre veje. Der er måske andre metoder på vej, sagde han.
Fedmeoperationer kan give ny medicin
Lige nu leder forskere flere steder i verden efter svaret: Sten Madsbads gruppe på Hvidovre Hospital er en af dem, og han fokuserer primært på en hypotese om tarmhormoner som GLP-1, der lige nu bruges som lægemiddel under navne som Victoza og Byetta. GLP-1 er et af de kraftigste appetitdæmpende hormoner, som samtidig forøger udskillelsen af insulin i kroppen.
- Vi ved, at efter en gastric bypass bliver insulinfølsomheden bedre og kroppen udskiller pludselig fire-fem gange så meget GLP-1 som før. Derfor tror vi, at GLP-1 er en stor del af forklaringen, og nu leder vi så efter de receptorer, der sætter turbo på udskillelsen af GLP-1, forklarede Sten Madsbad.
Kriterierne for at få en fedmeoperation i Danmark, hvis man samtidig har type 2-diabetes, er, at man er over 18 år og har et BMI (Body Mass Index: Vægt i kilo divideret med (højde i meter gange højde i meter)) på mere end 35. Det er dog risiko for bivirkninger ved indgrebet: Blødninger, problemer med tarmluft og andre ting kan komme på tale, ligesom det endnu ikke vides, om der er alvorlige langtidseffekter ved operationen som knogleskørhed og risiko for hypoglykæmi. Slutteligt er de kosmetiske operationer, der oftest er nødvendige for at fjerne overskydende maveskind, også forbundet med en betydelig operationsrisiko.