Tvivl om insulin og kræftrisiko
26. august 2010
En undersøgelse fra Steno Diabetes Center har skabt overskrifter om, at insulinbrugere har en 50 pct. forøget risiko for at få kræft. Det er IKKE korrekt, men flere undersøgelser har gennem årene skabt mistanke om en sammenhæng, som den nye undersøgelse ikke afkræfter. Ingen diabetikere skal dog stoppe med at tage insulin, understreger Diabetesforeningens formand.
Af Michael Korsbæk, journalist i Diabetesforeningen
Omkring 70.000 danskere bruger insulin for at kontrollere deres blodsukker på grund af diabetes. Insulin er livsvigtig medicin for de kronisk syge, og den kan ikke undværes. Derfor har det skabt stort røre, at en undersøgelse fra Steno Diabetes Center tilsyneladende viser, at insulinbrugere generelt har 50 pct. større risiko for at få kræft.
Den konklusion, som har været fremme i adskillige medier i Danmark og i udlandet, er ikke korrekt. Det siger direktør og cheflæge på Steno Diabetes Center, professor Knut Borch-Johnsen:
- Konklusionen, som har været fremme, er forkert. Vores undersøgelse kan ikke dokumentere, at brug af insulin giver en forøget kræftrisiko på 50 pct., lyder det fra cheflægen.
Let forøget risiko for kræft
Forskere på Steno Diabetes Center har sammenkørt det danske Cancerregister med det danske Diabetesregister for at undersøge tidligere fremsatte mistanker om, at visse typer insulin skulle forøge brugernes risiko for visse typer kræft. Resultaterne er ikke publiceret, men alene fremlagt i resumé-form i programmet til den årlige europæiske diabeteskonference, som i år holdes i Stockholm 20.-24. september.
Undersøgelsen viser, at mennesker med diabetes generelt har en omkring 15 pct. højere risiko for at få kræft end raske. Risikoen er størst de første par år efter diagnosetidspunktet, men udvikler sig forskelligt alt efter om, man bruger insulin eller ikke gør.
For diabetikere, der ikke bruger insulin, falder den forøgede risiko i løbet af tre år til samme niveau som normalbefolkningen. For insulinbrugere falder risikoen også fra et højere niveau og stabiliserer sig på en let forøget risiko.
Andre faktorer end insulin i spil
Hvis det alene var insulinen, der gav kræftrisikoen, ville risikoen være jævnt stigende fra insulinstart, men undersøgelsen viser tværtimod, at risikoen falder over tid. Det tyder ifølge Knut Borch-Johnsen på, at det netop ikke er insulinen som sådan, men en række andre faktorer, som tilsammen giver den forhøjede risiko:
- Det er ikke sandsynligt, at diabetes i sig selv eller insulin i sig selv giver kræft, men langt mere sandsynligt, at der er tale om fælles underliggende faktorer, der både kan give diabetes og kræft. Diabetikere har en let øget risiko for kræft, men risikoen falder, jo længere tid, man har haft diabetes, og jo længere tid, man har været i insulinbehandling, siger han.
Desværre kan register-undersøgelsen ikke sige noget om disse andre mistænkte faktorer som overvægt, kostvaner, ryge- og alkoholvaner, da de ikke er opført i de to registre, forskerne på Steno Diabetes Center har sammenkørt.
Stop ikke med at tage insulin
Der er der brug for flere og mere grundige undersøgelser, som medtager flere af de faktorer, man ved, kan udløse både kræft og diabetes. Det mener Diabetesforeningens formand, professor Allan Flyvbjerg, som understreger, at diabetikere under ingen omstændigheder skal stoppe med at tage den insulin, deres læge har udskrevet:
- Insulin er livsnødvendigt for dem, der får det. En del udenlandske undersøgelser har peget på, at diabetikere og insulinbrugere har lidt højere risiko for at få nogle typer kræft i det mindste i en periode. Men ingen kan endnu fastslå grunden til den let forøgede risiko, så det er af allerstørste vigtighed, at sagen undersøges langt mere grundigt, siger Allan Flyvbjerg.
Allan Flyvbjerg peger på, at insulin er en svag vækstfaktor for kroppens celler, hvilket kan have den konsekvens, at insulin skubber til en celleudvikling, som kan være uheldig, hvis man allerede har en latent kræftsygdom.
- Det betyder, at insulin måske kan få allerede eksisterende kræftceller til at vokse, og dermed på en uheldig måde bidrage til at en kræftsygdom udvikler sig. Det ser ud til især at være tilfældet ved starten på insulinbrug. Men det kræver flere, præcise studier, før teorien kan be- eller afkræftes, siger Allan Flyvbjerg.
Steno Diabetes Center har lagt en meddelelse ud på sin hjemmeside om fejlfortolkningen. Se den her.