Ny rapport om behandlingskvalitet
28. september 2011
Rapporten viser fremskridt med kvaliteten af diabetesbehandlingen, men en del ambulatorier lever ikke op til målene for en tilfredsstillende behandling. Rapporten afslører også, at en betydelig del af patienterne risikerer alvorlige følgesygdomme, fordi de ikke når behandlingsmål.
Af Michael Korsbæk, journalist i Diabetesforeningen
Den nyeste rapport fra det Nationale IndikatorProjekt (NIP) om diabetesbehandlingen i Danmark viser fremskridt i de 37.300 patientforløb fra de danske diabetesambulatorier, som er medtaget i rapporten. Således får 71 procent af patienterne på de danske diabetesambulatorier foretaget alle de relevante undersøgelser inden for de fastsatte tidsgrænser. Det er en stigning på seks procentpoint siden sidste rapport.
Forskel på regionerne
Men der er stadig betydelige forskelle i behandlingskvaliteten og den måde, regionerne organiserer sig på. Således lever ambulatorierne i Region Hovedstaden ikke op til standarden på nogen af de seks områder, hvor der er fastsat mål for hvilke undersøgelser, patienterne skal have foretaget inden for bestemte tidsfrister.
Det drejer sig om undersøgelser for langtidsblodsukker og blodtryk hvert år og undersøgelser for kolesterol, problemer med nyrer, øjne og fødder hvert andet år. Også Region Nordjylland og Region Sjælland falder igennem standarden, når det drejer sig om at få undersøgt diabetespatienternes fødder.
- Regionerne er så store med så mange ambulatorier inden for grænserne, at forskellene mellem de fem regioner til dels udlignes. Men det kan undre, at netop Region Hovedstaden ikke lever op til nogen af de seks kriterier for, hvornår patienterne skal have bestemte undersøgelser, siger chef for Forskning & Viden i Diabetesforeningen, Malene Bagger.
Type 1-diabetes
Den anden del af NIP-rapporten drejer sig om de behandlingsmål, den enkelte helst skal nå for at være velreguleret. Diabetespatienter skal helst undgå for højt langtidsblodsukker, for højt blodtryk og for højt kolesteroltal. Når det gælder blodsukkeret, er det velkendt fra videnskabelige undersøgelser, at jo højere langtidsblodsukker, patienten har, jo mere stiger risikoen for følgesygdomme.
Derfor er anbefalingen fra de videnskabelige selskaber, at diabetespatienter helst skal have et langtidsblodsukker på 7 eller mindre og helst ikke nå over værdien 9. Rapporten viser dog, at antallet af type 1-diabetikere med et langtidsblodsukker under 7 på ambulatorierne svinger mellem 12 procent i Region Nordjylland til 19 procent i Region Syddanmark.
Langt bedre går det med at holde diabetespatienternes langtidsblodsukker under 9. Når det gælder type 1-diabetikerne på ambulatorierne, svinger andelen af patienter med langtidsblodsukker på 9 eller lavere fra 73 procent i Region Nordjylland til 81 procent i Region Syddanmark.
Type 2-diabetes
Det går noget bedre med patienterne med type 2-diabetes. Her lykkes det for mellem 25 procent (Region Sjælland) og 34 procent (Region Syddanmark) at have et langtidsblodsukker under 7. 80 til 85 procent når ikke over værdien 9.
Malene Bagger fra Diabetesforeningen understreger, at der er forskel på patienter med type 1-diabetes og type 2-diabetes på ambulatorierne. Alle type 1-diabetikere er typisk tilknyttet sygehusenes ambulatorier, mens det oftest kun er de komplicerede type 2-diabetikere, der ses af eksperterne på sygehusene:
- Derfor er det umiddelbart meget pænt, at mellem hver fjerde og hver tredje med type 2-diabetes ligger under 7 i langtidsblodsukker. Men hvis vi vender den om, er det mellem hver femte og hver fjerde af både type 1- og type 2-diabetikere, der ligger højere end 9. Det er foruroligende, for studier har vist, at risikoen for følgesygdomme stiger voldsomt ved et blodsukker på mere end 9, forklarer forskningschef Malene Bagger.
Stor risiko for følgesygdomme
Følgesygdomme til diabetes er blandt andet blindhed, nyresvigt, hjertekarsygdomme og kredsløbsforstyrrelser, som i værste fald kan ende med amputation af fødder og ben. Rapportens talmateriale viser, at hver tiende med type 1-diabetes har et langtidsblodsukker på mere end 9,8, mens hver tiende med type 2-diabetes har et langtidsblodsukker på mere end 9,7.
- Det er foruroligende mange. Hvis dette er repræsentativt i forhold til samtlige diabetikere i Danmark betyder det, at næsten 30.000 diabetespatienter går rundt med et langtidsblodsukker på omkring 10 eller højere, siger Malene Bagger.
Se rapporten her
