Apotekeren sover aldrig

10. februar 2012

Apotekerne gør det ekstra nemt for kunderne; nu kan du komme i kontakt og få personlig rådgivning i døgnets 24 timer.

Af Thomas la Cour, journalist i Diabetesforeningen

Apotekerne lancerer en nyhed, der gør det en del lettere at være kunde. Når du handler håndkøbsmedicin eller receptpligtig medicin i webshoppen, er der mulighed for at åbne en live-chat, hvor du er i skriftlig kontakt med en medarbejder. Her har du mulighed for lyd og billede, så du kan tale med rådgiveren ansigt til ansigt – naturligvis forudsat, at der er mikrofon og webcam på din egen computer.

Service hjælper også kunder uden pc

For at finde chatfunktionen, skal du blot vælge "rådgivning" og derefter "min side", når du "oser" i webshoppen på www.apoteket.dk. Her beder den om dit NemID, men hvis du kigger ude i højre side af skærmbilledet, kan du chatte uden at logge dig på med dit NemID. Her sidder en farmaceut klar til at svare på dine spørgsmål og rådgive dig - tilmed anonymt, hvis du foretrækker det.

Den udvidede service gælder også kunder uden computer. Telefonnummeret 8020 2407 giver – som de sidste fire cifre antyder – rådgivning i døgnets 24 timer på alle ugens dage.

Her kan du læse mere om den nye medicinrådgivning.

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908