Giv et bidrag med stikkontakten

05. januar 2012

Diabetesforeningen samarbejder med energiselskabet Energi Nord, så elkunder kan støtte diabetessagen uden ekstra omkostninger. I 2011 blev det til over 126.000 kroner.

Tænd lyset og støt samtidig diabetessagen. Det lyder måske utroligt, men er helt uden hokus pokus. Energiselskabet Energi Nord, som kan tilbyde el over hele landet, samarbejder med Diabetesforeningen om et særligt elprodukt, som automatisk sender bidrag til diabetessagen, hver gang du har brugt strøm. Tilmelding til det såkaldte ForeningsEl har ingen konsekvenser for dig som elforbruger. Du får stadig leveret den billigst mulige elektricitet, men hver gang, du bruger strøm, ryger der et lille bidrag på 2 øre pr. kWh af sted til Diabetesforeningen.

Det gav i 2011 126.031,52 kroner til diabetessagen, og det glæder kommunikations- og marketingchef Søren Biune:

- Vi er utrolig glade for samarbejdet med Energi Nord om ForeningsEl, der giver et betydeligt bidrag til foreningens arbejde til gavn for alle danske diabetikere. Alle kan melde sig til ForeningsEl, uanset hvor i landet man bor, og dermed støtte den gode sag, forklarer han.

Det er Energi Nord, der varetager salg og administration af ForeningsEl.


Diabetesforeningens Søren Biune modtager bidraget fra ForeningsEl i 2011, som Energi Nords elkunder har sørget for ved at tilmelde sig ForeningsEl. Det er Kenneth Hoffmann fra Energi Nord, der overrækker checken.

Giv et bidrag og støt diabetesforeningens arbejde.

Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908