Kære læser
"Et æble om dagen holder doktoren fra døren", lyder et gammelt mundheld. Og Sundhedsstyrelsen anbefaler da også, at vi alle spiser 600 gram frugt og grønt om dagen. Så der er god grund til at nyde sensommerens æblehøst. Find inspiration i diætisternes æbletema og opskrifter med æbler i Velværekøkkenet. Bon appetit!
Med efteråret over os og vinteren og den mørke tid lige om hjørnet, fortrækker mange til de lune stuer. Er du mon også en af dem, der ikke synes, at gåturen i mørket er så fristende længere? Kirsti, vores motionskonsulent, fortæller denne gang lidt om motionscentre og styrketræning.
DiabetesLiv tager fra og med dette nummer også fat på Diabetesforeningens og diabetes.dk's mange muligheder. Vi har en masse tilbud og en stor hjemmeside med masser af information til dig, der har diabetes, er pårørende eller på anden vis i berøring med sukkersyge.
Tak for, at du læser med - rigtig god læselyst!
et æble om dagen
Har du fået brugt sensommerens æblehøst? I denne måned sætter vores diætister Lisa og Susanne fokus på æbler og giver dig en masse lækre opskrifter med den skønne og sunde frugt - æbleflæsk, æblehorn, æblechutney, forskellige marmelader med æble, æblekage med smuldredej, coleslaw og sandwich.
gode råd er ikke nødvendigvis dyre
Som medlem af Diabetesforeningen skal du ikke betale ekstra for at ringe eller skrive til vores rådgivere. Men hvem er de egentlig? Og hvad kan de mere præcist hjælpe dig med? Denne gang præsenterer DiabetesLiv socialrådgiveren, som f.eks. svarer på spørgsmål som disse:
- Er jeg berettiget til merudgiftstøtten efter §100?
- Hvor meget testmateriale er jeg berettiget til?
 |
Socialrådgiver Signe Hasseriis - Chef for Rådgivning; Social & Sundhed - rådgiver om dine støttemuligheder i socialsektoren, klageadgang og retssikkerhed. |
Koldt ude - få varmen i et motionscenter
Som medlem af Diabetesforeningen er en af fordelene, at du har mulighed for at træne billigere i Fitness World. Men det kan være lidt af en overvindelse for mange at møde op i et motionscenter. Vær dog opmærksom på, at det første skridt er det største. Når du først er i motionscenteret, er der kompetente motionsvejledere, der kan give dig et personligt styrkeprogram og vejlede dig i udførelsen af øvelserne. Derudover tilbyder motionscentre også træning på hold såsom spinning, yoga, aerobic, mave og ryg, pilates mv.
Du kan også få pulsen op i forskellige maskiner såsom gå/løbebånd, motionscykler, stepmaskine og crosstrainers.
Så undersøg dit nærområde for motionscentre og tag det første skridt ind i varmen. Måske er det lige dig?
Hvad hjemmesiden gemte: Hjælp, jeg vil gerne...
Hjælp, jeg vil gerne... er et nyt område på diabetes.dk, der har fokus på områder, som kan give ekstra udfordringer og problemer for folk med diabetes. Her tager vi fat på emner som adoption, graviditet, kørekort, rejser, stress, forsikring, uddannelse og arbejde.
Så sidder du med en drøm eller et ønske inden for et af disse områder, men tænker, at din diabetes spænder ben for dig, så klik ind og find en masse gode råd. Måske bliver det det første skridt nærmere din drøm...
Tilmeld dit kontingent til betalingsservice
Diabetesforeningen gennemfører i øjeblikket en kampagne, hvor vi opfordrer vores medlemmer til at tilmelde betalingen af deres årskontingent til Betalingsservice. På denne måde kan vi nedbringe vores administrationsomkostninger. Det frigiver flere ressourcer til at kæmpe for diabetessagen samt til rådgivning, oplysning, forskning og kurser.
Du kan også tilmelde dit kontingent til Betalingsservice via linket herunder, og så bliver dit kontingent for 2012 og fremover trukket over Betalingsservice.
Nyt i netbutikken
Smart og enkelt kvalitets pulsur fra Sportline. Pulsuret har den fordel, at du ikke behøver at spænde et bælte om brystet som ved traditionelle pulsure, men blot kan sætte en finger på urets ramme, og derved måle din puls.
Konkurrence
Denne gang trækker vi lod om julekogebogen Julemad - kager og konfekt. Vi kontakter den heldige vinder direkte pr. mail. fredag den 4. november 2011.
