Kære læser
" Det er risengrød, der gør ganen blød" kommer mange til at høre Nissebanden synge i december måned. Men der findes andre dejlige typer grød, der kan lune i den kolde tid og gøre ganen blød. Læs med og find inspiration her i DiabetesLiv, hvor du også finder opskrifter, der gør grøden sprød.
Type 2-diabetes er arveligt. Det er de færreste, der ved det. Så har du type 2-diabetes, er det vigtigt, at dine pårørende kender deres risiko. Derfor beder vi om din hjælp til at sende vores type 2-test til dine pårørende. Du er naturligvis også velkommen til at sende den til andre interesserede. Du finder linket her i DiabetesLiv.
DiabetesLiv giver dig også information om de nyeste produkter i netbutikken, ser på, hvad hjemmesiden gemte og meget andet.
Tak for, at du læser med - rigtig god læselyst!
blød, sød og sprød grød
Man spiser da grød med en ske - gør man ikke? Ikke nødvendigvis, siger vores diætister med deres nyudviklede opskrifter. I denne udgave af DiabetesLiv frister de med opskrifter på grød, du kan nyde som morgenmad, aftensmad eller dessert. Sundt, enkelt, billigt - og så luner det dejligt i de kolde måneder. Og når du har lagt skeen fra dig og der måske er grød tilovers, kan du lade dig udfordre med de nye spændende opskrifter på grødboller eller grødchips og udnytte grøden optimalt. Bon appetit!
Hvad hjemmesiden gemte: Temakøkkenet
I temakøkkenet sætter vores diætister Lisa og Susanne skiftende fokus på forskellige temaer. Denne gang er temaet: Grød - men vi har også temaer som den gode madpakke, æbler, jul, grill og meget andet året rundt. Du vil oftest møde et nyt tema eller gense et aktuelt tema via DiabetesLiv. I temaerne finder du ikke blot de populære opskrifter, men også gode råd og fif til det aktuelle tema.
Temakøkkenet finder du under "Livet med diabetes" under "Mad". Du kan også følge denne genvej:
Fragt for en 10’er for de hurtige medlemmer
Resten af november betaler du kun 10 kroner for fragt og ekspedition i vores netbutik, hvis du køber for minimum 100 kr. Tilbuddet gælder kun for medlemmer af Diabetesforeningen og løber til og med d. 30. november 2011. Så skynd dig forbi netbutikken og find inspiration blandt vores mange kogebøger med opskrifter på lækker julemad eller find en gaveidé til dig selv eller en, du holder af.
Nyt i butikken: rescue journal armbånd
Rescue Journal armbåndet fra Stelton indeholder en lille vandtæt aluminiumskapsel, som kan indeholde alle dine personlige og medicinske data. Så udover et armbånd i flot design får du også ekstra tryghed på rejser og i hverdagen. Med i prisen følger 2 års abonnement på rescue-journal.com, hvor læger og hospitaler verden over kan tilgå dine sygdomsoplysninger, når du er registreret.
Pris for medlemmer 269 kr. (normalpris 339,- )
har familien arvet din type 2-diabetes?
Med kampagenen Mål din risiko, sætter Diabetesforeningen fokus på at opspore folk, der har type 2-diabetes uden at vide det. Taljemålet er en vigtig indikator for risikoen.
Har du type 2-diabetes? Så er det en god idé at sende vores type 2-test til dine pårørende. Det er de færreste, der ved, at type 2-diabetes er arveligt. Men faktisk har børn 40 % øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvis én forælder har sygdommen. Har begge forældre sygdommen er risikoen øget til 80 %.
strammer dine bukser?
Strammer bukserne, sidder kjolen lidt tættere end tidligere eller vil du bare gerne ændre dit taljemål? Så læs med, når vores motionskonsulent Kirsti taler om, hvad der skal til for at ændre taljemålet og træne maven. Du kan også kontakte Kirsti direkte med spørgsmål om træning på telefon 63 12 90 76.
Nyt medlemsblad
 |
diabetes udkommer den 23. november 2011 og lander fysisk i alle medlemmers postkasser i dagene derefter. Er du ikke medlem kan du læse i vores online version: Læs medlemsblad november 2011 |
I bladet kan du bl.a. læse om:
- De nye kørekortregler, der træder i kraft ved årsskiftet. Diabetesforeningen mener, reglerne er unuancerede og diskriminerende over for mennesker med diabetes.
- Metformin, som flere end 100.000 danskere med type 2-diabetes får. Studier viser, at pillen udover at hjælpe på blodsukkeret måske også har en kræfthæmmende effekt.
- Pumper – nu også til voksne
- Diabetikere, der hjælpere hinanden videre. Op mod 800 ringer hvert år til Diabetesforeningens telefonrådgivning diafonen, hvor det er en diabetiker eller pårørende, der svarer.
- Julens lækkerier – nødder, vanilje, svesker og søde appelsiner
1000 tak - eller snarere 1736 tak!
1736 personer har allerede sikret Diabetesforeningen mere end 150.000 kroner - uden at det har kostet dem en krone. Hvordan nu det, tænker du måske? De har skiftet til foreningsEl og støtter Diabetesforeningen via deres forbrug. De betaler ikke ekstra for deres el, men Energi Nord betaler Diabetesforeningen 2 øre pr. kWh, de bruger. Med andre ord, støtter de, hver gang de tænder på kontakten. Tak til jer!
Vil du også gerne have en finger med i spillet og støtte en god sag, uden at det koster dig ekstra? Alt du skal gøre er at udfylde en formular, så klarer Energi Nord resten for dig. Læs her, hvor let det er og få mere at vide om foreningsEL og priserne hos Energi Nord:
Simons rejse til Langtbortistan

Simon er stadig på farten. Læs hans mange spændende rejseoplevelser på hans blog. Følg linket herunder og læs de indlæg, han har skrevet, hvor han nævner sin diabetes.
Konkurrencen: Vind en julepakke

Denne gang trækker vi lod om Diabetesforeningens Julepakke. Julepakken indeholder 4 af vores flotte krus, som vil pynte på ethvert julebord, uanset om der skal glögg eller kakao i krusene. Du får også kogebogen Julemad – kager og konfekt som indeholder 53 inspirerende opskrifter på alt fra julemiddagen til småkager. Endelig vedlægger vi en folder med vores diætisters særlige opskrift på glögg og æbleskiver. Værdi 99,- kr.
Vinderen får direkte besked pr. mail den 25. november 2011.