Kære læser
Så kom september og indledte efteråret. Bladene på træer og buske skifter til de smukkeste farver og solen lokker med lys og varme i disse dage. Det kan være svært ikke at lade sig lokke til en gåtur i det fri og fylde lommerne med kastanjer. Men på efterårets mere triste dage kunne en skridttæller ved din side måske motivere dig og familien yderligere? Hvem går mon flest skridt i løbet af en dag? Hvor mange går du selv og kan du øge det dag efter dag?
September er også måneden, hvor vores spritnye nummer af diabetes er udkommet. Hvis ikke du er medlem og modtager det fysiske blad, kan du læse det online via linket.
Også vores diætister har været i gang til dette nummer af DiabetesLiv og præsenterer det sure med det søde i deres syltetema.
Tak for at du læser med - rigtig god læselyst!
syltning af sensommerens høst
Diabetes er ingen hindring for at nyde sensommerens mange, lækre syltede frugter, grøntsager og bær. Derfor har vores diætister Lisa og Susanne denne gang syltet drueagurker og lavet kryddereddiker. Er du mere til det søde, kan du måske lade dig friste af deres æble-brombærmarmelade.
i gang med en skridttæller
En rask gåtur hver dag kan være det, der gør en forskel i forhold til din diabetes. Optimalt skal du helt op på 10.000 skridt om dagen. Men hvis du er dårligt gående eller meget inaktiv, skal du ikke fortvivle. Du får relativt mere ud af at øge antallet af daglige skridt fra 2.000 til 5.000 end fra 10.000 til 13.000.
En skridttæller kan hjælpe dig med at holde styr på, hvor mange skridt, du går om dagen.
Nyt medlemsblad - september 2011
 |
Er du en af de mange med type 1-diabetes, som kæmper med alt for lave blodsukre og hyppige insulintilfælde? Så er der hjælp at hente i denne udgave af diabetes, hvor vi bringer et tema om lavt blodsukker. Her kan du bl.a. læse, hvordan 40-årige Kristina Sørensen er blevet de ugentlige insulintilfælde kvit. Læs diabetes online |
Læs også om: - Børn med type 1-diabetes og tarmsygdommen cøliaki
- De nye regler for at få tilskud til fodterapi
- Diabetesforeningens rådgivning
- Sportsfolk, der samler ind til diabetessagen
(Medlemmer af Diabetesforeningen modtager automatisk bladet med posten)
Kære arbejdsgiver... kære kollega...
Juridisk set er du ikke forpligtet til at fortælle din arbejdsgiver, at du har diabetes - medmindre din sygdom har betydning for, om du kan varetage dine arbejdsopgaver. Men det kan være en rigtig god idé at lade arbejdspladsen vide, at du har diabetes. Synes du, det er lidt svært at få det sagt, kan du få lidt hjælp på diabetes. dk.
Har sommerens regn og blæst slidt din gamle paraply op?
Så er her et godt efterårstilbud fra Diabetesforeningen til alle medlemmer. Med efterårspakken får du en stor og praktisk taskeparaply i kraftig kvalitet, som du kan slå op med et enkelt tryk. Med i pakken følger også en god og pålidelig skridttæller fra Seagull med km- og kalorietæller.


Din pakkepris: Kun 125 kr. – du sparer 79 kr. (Normal medlemspris 204 kr.)
Konkurrence: 5 skrabelodder
Denne gang deltager du i konkurrencen om fem skrabelodder - værdi 100 kroner - og potentielt meget mere, hvis du er en af de heldige vindere. Du kan også købe skrabeloddet i vores netbutik og læse mere om præmierne.
Nye produkter i netbutikken
I netbutikken finder du nu lidt til den søde tand – sukkerfrit naturligvis. Bolcherne, som er produceret i Danmark, er nemlig sødet med sucralose og påvirker derfor ikke blodsukkeret. Vælg mellem varianterne "Kongen af Danmark", "Spejder" og "Pebermynte".
Introduktionspris kr. 25 pr. dåse resten af september 2011 (normal medlemspris kr. 29).
Du finder også vores skrabelodder, nye skridttæller og kogebogen "God mad til små gryder" i nyt design og format. "God mad - til små gryder" er en kogebog for type 2-diabetikere og andre, der gerne vil tabe sig eller spise sundt. Bogen er desuden udarbejdet, så personer med forhøjet kolesterol også kan få glæde af retterne.
Du kan altid følge vores tilbud i netbutikken i vores nye kategori i butikken: Tilbud