Bliv medlem

I Diabetesforeningen kæmper vi diabetikernes sag. Som medlem støtter du diabetessagen og hjælper os til at sikre gode livsvilkår for mennesker med diabetes.

Vi taler diabetikernes sag

Vi taler med politikere på lokalt, regionalt og nationalt plan for at sikre, at der er fokus på alle aspekter af diabetes: Fysisk og psykisk sundhed, social velfærd, arbejdsliv og økonomi. Med din støtte kan vi fortsætte kampen for f.eks.:

  • Flere bevillinger inden for sundhedsvæsnet til diabetesområdet (behandling, forebyggelse, screening, egenomsorg)
  • Dækning af de merudgifter, der opstår for den enkelte patient i forbindelse med sygdommen
  • Et sammenhængende behandlingsforløb for den enkelte patient

Vi støtter forskning

Forskning spiller en central rolle i Diabetesforeningen. Det er vigtigt for os at følge diabetesforskningen i Danmark og i andre lande, men i høj grad også at bidrage til at styrke forskningen i diabetes i Danmark. Ud over egne undersøgelser og projekter støtter vi en bred vifte af forskningsprojekter, som omhandler diabetes.

Vi indsamler penge for at kunne støtte den danske diabetesforskning og bidrager hermed bl.a. til:

  • Øget viden om forebyggelse og årsager til diabetes
  • Bedre behandling og egenomsorg
  • I fremtiden at kunne finde en kur mod diabetes

Medlemsfordele

Diabetesforeningen blev stiftet i 1940 og er i dag med ca. 75.000 medlemmer, en af Danmarks største patientforeninger.

Som medlem af Diabetesforeningen får du:

  • Personlig rådgivning og bistand af foreningens eksperter
  • Medlemsbladet diabetes fire gange årligt
  • Adgang til arrangementer i Diabetesforeningens lokalafdelinger
  • Rabat på bøger og pjecer
  • Gruppelivsforsikring
  • Rabat på motion i Fitness World centre
  • Chancen for at støtte en forening, der taler din sag

Læs mere om Diabetesforeningens medlemsfordele

 
Vælg dit medlemskab her eller køb det i netbutikken. 

 

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908