Ungegrupper

I hver region er der en ungegruppe, som har til opgave at virke til gavn for regionens unge med diabetes. Ungegruppens medlemmer består af unge med diabetes i alderen 18-30 år.
Ungegruppernes opgaver
Ungegruppen har mange opgaver. En væsentlig opgave er at arrangere aktiviteter og netværk for unge med diabetes. Herudover etablerer Ungegrupperne også samarbejder med ambulatorier og sundhedscentre.
Typisk deltager ungegruppen også i de relevante landsdækkende aktiviteter, som Diabetesforeningens sekretariat afholder. Et godt eks. herpå er landsindsamlingen Støt Børn med Diabetes.
Ungegruppens arrangementer er som hovedregel åbne for alle, uanset om man er medlem af Diabetesforeningen eller blot interesseret i at høre nærmere om diabetes.
Hvad kan du bruge Ungegruppen til?
Ungegrupperne er til for at skabe et netværk for unge med diabetes. Her kan du mødes med andre unge, som står over for de samme problemstillinger som dig i forbindelse med diabetes, f.eks. med hensyn til din omgangskreds, fester eller rejser.