Nøglepersonuddannelsen
Arbejder du med voksne udviklingshæmmede? Så er Diabetesforeningens Nøglepersonuddannelse i diabetes skræddersyet til dig.
Udviklingshæmmede og diabetes
Udviklingshæmmede har i højere grad end den øvrige befolkning vægtproblemer, spiser usundt og er fysisk inaktive. Derfor er det vigtigt, at kommunens plejepersonale besidder en grundlæggende viden om diabetes, forebyggelse, opsporing, kost, vægttab og fysisk aktivitet.
Hvad får du ud af uddannelsen?
Nøglepersonuddannelsen opkvalificerer dig i dit arbejde med voksne udviklingshæmmede. Vi sætter fokus på at styrke din viden inden for diabetes ift. forebyggelse, opsporing, sygdomslære, mad & diabetes, vægttab og fysisk aktivitet.
Uddannelsens forløb
Forløbet er en blanding af viden og praktiske øvelser. Forløbet giver dig en bedre forståelse af sygdommen og dens konsekvenser. Den giver dig også konkrete red-skaber, så du kan tilpasse kosten og introducere mere fysisk aktivitet i hverdagen for den udviklingshæmmede.
Uddannelsen strækker sig over to dage. Underviserne er Diabetesforeningens kliniske diætist, diabetessygeplejerske og motionskonsulent.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, så kontakt kursuskoordinator og motionskonsulent Kirsti Pedersen på tlf. 63 12 90 76 eller e-mail: kp@diabetes.dk.