Levevilkår for de 62-72-årige type 2-diabetikere
Rapporten om levevilkår for 62-72-årige type 2-diabetikere er fra 2001. Den er udarbejdet på baggrund af 406 omfattende telefoninterviews af 62-72 årige type 2-diabetikere. Alle adspurgte var medlemmer af Diabetesforeningen. De svarede på 72 spørgsmål om sociale forhold, livskvalitet, Diabetesforeningens tilbud, diabetes og helbred.
Rapporten viser, at Diabetesforeningens informationsmateriale når bredt ud i medlemskredsen. Den påpeger også, at Diabetesforeningen pga. det stigende antal type 2-diabetikere skal revurdere sin oplysningsindsats og styrke kendskabet til egenomsorg og selve sygdommen.