Lokalforeningsmedlem
Diabetesforeningen har Lokalforeninger i 94 af landets 98 kommuner. Foreningerne består typisk af 5-10 personer, der arrangerer aktiviteter af forskellig art. Heriblandt sundhedsfremmende aktiviteter, oplysningsaktiviteter og sociale aktiviteter. Lokalforeningernes arrangementer henvender sig til alle aldersgrupper.
I en lokalforening er der brug for mennesker, der hver udfylder forskellige roller. Der er selvfølgelig de faste roller som formand og kasserer. Derudover bør der også være den omsorgfulde type, der sikrer at gruppen fungerer, den praktisk orienterede, der står for alt praktikken i forbindelse med arrangementer, den kreative, der finder på, den udadvendte, der kan sparke nogle døre ind hos samarbejdspartnere osv.
Alle vores lokalforeningsmedlemmer er valgt på et årligt medlemsmøde af medlemmerne i det område foreningen dækker. I løbet af året kan foreningen vælge at supplere sig. Nye foreningsmedlemmer kan enten selv ytre ønske om at være med i foreningen, eller man kan blive opfordret til det. De medlemmer af foreningen, der kommer til efter et årsmøde, skal så vælges på det førstkommende møde.
Hvis du gerne vil være frivillig i en lokalforening, kan du kontakte din lokale foreningsformand.
Kontakt din lokaleforeningsformand