Måling i praksis
Når du måler dit barns blodsukker, er det en fordel, hvis dit barn har varme hænder. Det er også vigtigt at vaske dit barns hænder først, fordi sved, håndlotion og andre cremer kan føre til et forkert resultat.
Sådan gør du:
- Find en ny lancet, hver gang du måler dit barns blodsukker
- Prik med ”fingerprikkeren”, hvor du ønsker at få blod frem (husk at veksle mellem forskellige steder)
- Mål på 1. eller 2. bloddråbe - alt efter hvad dit barns diabetessygeplejerske anbefaler
- Vent på resultatet
- Aflæs og noter evt. resultatet
Måleapparatet skal passe til dig og dit barn
Der findes mange forskellige måleapparater til at måle blodsukkeret. Du bestemmer selv, hvilket apparat du vil bruge til dit barn. Det gælder om at vælge et apparat, som du stoler på og som du har lyst til at tage frem og bruge både ude og hjemme.
Det er også forskelligt, hvilke apparater, der er velegnede til små børn og til større børn, som også selv skal kunne måle. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, kan du spørge dit barns behandler til råds.
Fingerprikker
I får også brug for en ”fingerprikker”, som findes i mange forskellige modeller. På de fleste modeller har du mulighed for at indstille, hvor dybt den skal stikke. Den skal stikke dybt nok til, at du nemt kan få en bloddråbe frem, men ikke så dybt, at blodet løber længe efter. Et lille prik på siden af fingeren skulle være nok.
Husk at bruge alle 10 fingre og på begge sider af fingrene, så du får 20 steder at skifte imellem. Så undgår du, at dit barn får hård hud og grimme fingre. Der er ikke risiko for at skade fingrene, men lad være med at stikke i ”blommen” på fingerspidsen. Her sidder mange nervetråde, og stikket derfor kan gøre ondt på dit barn. Brug derfor altid siderne på fingeren i stedet.
I nødstilfælde kan du også stikke i dit barns øreflipper. Men de kan blive grimme, hvis de bliver brugt hele tiden. Øreflipperne er dog nemmere at have med at gøre, hvis du skal måle på dit barn om natten.
Hvis du skifter hætten, kan du også bruge armen eller andre steder på hånden.
Hvor tit skal du måle?
Det kan være forskelligt fra person til person, hvor ofte det er nødvendigt at måle blodsukkeret. Du bør derfor tale med dit barns behandler om, hvor tit det er hensigtsmæssigt at måle netop dit barns blodsukker.
Behovet for målinger kan også ændre sig i perioder. Hvis dit barns diabetes f.eks. driller, kan det være nødvendigt med hyppigere målinger end ellers. Med helt små børn, der ikke selv kan sige til, er det i forvejen nødvendigt at måle hyppigt, dvs. 6-10 gange dagligt.
Ved sygdom
Hvis dit barn har feber, er det ekstra vigtigt at måle blodsukkeret hyppigt for at undgå syreforgiftning. Det er her nødvendigt at undersøge for ketonstoffer og måle blodsukker ca. hver anden time hele døgnet igennem og fortsætte med hyppige målinger de næste døgn.
Faste målinger
For at finde ud af om dit barn får den rette mængde insulin, er det nødvendigt med faste målinger hver dag.
Tal med dit barns behandler om, hvornår det er hensigtsmæssigt at måle dit barns blodsukker. Det kunne f.eks. være før morgenmaden, frokosten, aftensmaden og før sengetid.
Det er vigtigt, at du skriver alle målingerne ind i en dagbog, så det bliver lettere for dig at gennemskue et evt. mønster i målingerne. Har dit barn f.eks. altid problemer med lave værdier om eftermiddagen, kan det være, at det skal have en anden insulinblanding om morgenen med lidt mindre langsomvirkende insulin. Der findes også computerprogrammer, som kan printe blodsukkermålingerne ud i forskellige skemaer.
Som supplement til dagbogen kan dit barns behandler muligvis også få data ud af det måleapparat, du bruger. Disse data kan dog ikke erstatte dagbogen, da der er begrænsede muligheder for at lave notater om f.eks. ekstra insulin, mere motion, slik o. lign.
Undgå at springe målinger over
Alle kan komme ind i en periode, hvor man har lyst til at glemme sin diabetes, f.eks. i en periode hvor det hele driller lidt, og blodsukkerne er svære at styre. Men det er dit barns velbefindende, det handler om. Uden målingerne ved du ikke, hvordan dit barn reelt har det og om det har brug for mere eller mindre insulin. I svære perioder bliver det kun endnu sværere af at springe en måling over.
Der kan også være perioder, hvor alt går, som det skal, og du derfor har lyst til at give dit barns fingre lidt fred for de mange stik. I disse perioder kan du snakke med dit barns behandler om, hvor mange målinger der er nødvendige for netop dit barn, så du evt. kan skære ned på dem. Det er dog vigtigt også at holde øje med blodsukkeret i ’gode’ perioder, så du er forberedt, når det begynder at gå den anden vej igen.
Alle målinger kan bruges
Det er altid vigtigt at holde øje med blodsukkeret, så du ved, hvordan dit barn har det og kan forholde dig til det. Alle målinger er en hjælp til at finde ud af, hvad du bør gøre lige nu. Måske skal dit barn have lidt mere insulin eller måske skal det spise lidt mere. Måske kan du give dit barn en is, uden at det gør noget – måske er der brug for lidt ekstra insulin først.
Fejlkilder til forkerte målinger
Langt de fleste målinger går som de skal, men der er flere fejlkilder og risici for at måle forkert.
Bl.a. kan blodsukkerapparaterne måle forkert, hvis teknikken ikke er i orden. Der kan også være fejl på apparatet. For ikke at få forkerte værdier, kan du bede dit barns behandler om tjekke apparatets nøjagtighed mindst en gang årligt.
Det er vigtigt, at du følger behandlerens instruktioner og følger måleapparatets brugsvejledning nøje, så du undgår misvisende resultater.
Gør det ondt på barnet?
Selv meget små børn har som regel ikke noget imod at blive stukket, når de først finder ud af, at der ikke er noget farligt ved det. Det kan dog ikke undgås helt, at du kan ramme en af de små nervetråde, som vi har så mange af overalt under huden. Du kan ikke se nervetrådene og kan derfor heller ikke love dit barn, at det ikke vil gøre ondt at blive stukket. De fleste synes dog ikke, det er noget problem. Skulle du ramme en nervetråd, vil det ikke føles anderledes end at stikke sig på en knappenål.
