Forældrerollen

Det er et stort ansvar at være forældre. Og det bliver ikke mindre af, at ens barn har diabetes. Det kan være svært at påtage sig det store ansvar. Samtidig kan det også være svært at give ansvar fra sig og lade andre hjælpe med opgaven.
Når dit barn har fået konstateret diabetes, bliver hele familien påvirket af det. Dit barn vil søge trøst og hjælp hos dig, og det er derfor vigtigt, at du finder ud af, hvordan du har det med jeres nye situation og hvordan du bedst håndterer den.
Som forælder er det dig, der skal få hverdagen til at hænge sammen og sørge for, at dit barn har det godt. Men det er vigtigt, at du gør det på en måde, så du ikke kun passer på dit barns ve og vel, men også dit eget.