Insulinens indflydelse

Insulin og fysisk aktivitet

Når man har diabetes, har kroppen brug for en passende mængde insulin, så blodsukkeret holder sig så tæt på det normale som muligt. Derfor må du danne dig nogle erfaringer om dit barns blodsukker ved at måle det både før, under og efter fysiske aktiviteter.

Når dit barn er fysisk aktivt stiger blodomløbet, og kroppen vil optage den insulinmængde, der er sprøjtet ind, hurtigere end den plejer. Derfor falder insulinbehovet under aktiviteten, uanset om blodsukkeret var højt eller lavt inden aktiviteten.

Middel motion øger sukkerforbruget

Så meget sukker forbruger du pr. time:

Kropsvægt

10 kg

20 kg

30 kg

40 kg

50 kg

60 kg

70 kg

Sukkerforbrug

2 g

4 g

5 g

7 g

9 g

11 g

13 g

Kraftig motion øger sukkerforbruget mere

Så meget sukker forbruger du pr. time:

Kropsvægt

10 kg

20 kg

30 kg

40 kg

50 kg

60 kg

70 kg

Sukkerforbrug

4 g

8 g

10 g

14 g

18 g

22 g

25 g

 

Insulinens virkning

Både under aktiviteten og i flere timer efter virker insulinen kraftigere og kan sende mere sukker ind i musklerne. Dit barns blodsukker og insulinbehov vil derfor være påvirket af den fysiske aktivitet i det følgende døgn.

Desuden falder blodsukkeret også, fordi musklerne i et vist omfang kan bruge sukker uden at bruge insulin. Det betyder dog ikke, at dit barn helt kan undvære insulin, når det er fysisk aktivt.

Under almindelig langvarig motion vil hormonet glucagon stige i blodet og få leveren til at frigive sukker.

Det vil også ske ved kraftig motion, hvor både glucagon og stress-hormonerne adrenalin og cortisol vil påvirke leveren. Ved kraftig motion vil leveren bare frigive større mængder sukker til blodbanen (2-4 gange mere). Også selvom blodbanerne har nok sukker i forvejen, hvilket kan give dit barn for højt blodsukker lige efter.

Ideel mængde insulin

Det er ideelt, når dit barn har en passende mængde insulin i kroppen. Den rette mængde gør leveren i stand til at frigive sukker fra depoterne og danne nyt sukker af råstoffer fra hvilende muskler og fedtvæv.

Samtidig virker musklerne også, som de skal, hvor de bruger af depoterne, optager sukker fra blodet og til sidst bygger depoterne op igen.

For meget insulin

Har dit barn for meget insulin i blodet, nedsætter leveren frigørelsen af sukker til blodbanen. Udover at blodbanerne får tilført mindre sukker, tager både muskler og lever også mere sukker fra blodbanerne.

Det skyldes, at musklerne både bruger sine egne depoter og henter mere fra blodbanerne end ellers samtidig med, at leveren bruger sukker fra blodbanerne til at genopbygge sine depoter i stedet for at bruge råstoffer andre steder fra. Dit barn risikerer derfor meget lavt blodsukker, hvis det ikke får sukker gennem mad.

For lidt insulin

Har dit barn derimod for lidt insulin i blodet, kan musklerne ikke få sukkeret fra blodbanen og ind i musklen og bruger derfor sit eget depot først. Det resulterer i mangel på sukker i musklerne, som så sender besked til leveren om, at de mangler brændstof. Det får leveren til at sende mere sukker ud i blodbanerne, men da sukkeret stadig ikke kan komme ind i musklerne, vil blodsukkeret bare stige endnu mere.

Kroppen reagerer ved at nedbryde sine fedtdepoter og omdanne fedtet til ketonstoffer. Ved kraftig motion stiger mængden af modregulationshormoner (glucagon, cortisol, væksthormon, adrenalin), men det får bare leveren til at frigive endnu mere sukker til blodbanerne. I sidste ende kan meget motion og for lidt insulin resultere i syreforgiftning.

Når man har diabetes, har kroppen brug for en passende mængde insulin, så blodsukkeret holder sig så tæt på det normale som muligt. Derfor må du danne dig nogle erfaringer om dit barns blodsukker ved at måle både før, under og efter fysiske aktiviteter.

Når dit barn er fysisk aktivt, stiger blodomløbet, og kroppen vil optage den insulinmængde, der er sprøjtet ind, hurtigere end den plejer. Derfor falder insulinbehovet under aktiviteten, uanset om blodsukkeret var højt eller lavt inden aktiviteten.

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908