Mad og drikke
Børn skal bruge meget energi til at vokse i højde og tage på i vægt. Samtidig bruger de også en masse energi på at lege, bevæge sig og udvikle sig.
Det, dit barn spiser, giver energi og byggemateriale til kroppen. Derfor er det vigtigt, at maden indeholder alle de næringsstoffer, som kroppen har brug for. Samtidig skal maden helst være noget, dit barn kan lide, ligesom det bør se indbydende ud, så dit barn får lyst til at spise det.
For at kunne forstå betydningen af det, vi spiser og drikker, er det vigtigt, at du ved noget om madens sammensætning og hvad der sker med maden i kroppen.
Fakta om energi i maden
- Energien kommer fra kulhydrater (sukkerstof), protein (æggehvidestof) og fedt.
- Energien måles i kilojoule (KJ) eller kilokalorier (kcal)
- 1 g kulhydrat = 17 KJ / 4 kcal
- 1 g protein = 17 KJ / 4 kcal
- 1 g fedt = 38 KJ / 9 kcal
Sådan skal du sammensætte energien
Den mad, som anbefales at børn med diabetes spiser, er den samme mad som anbefales til børn uden diabetes. Maden skal indeholde energi fra både protein, fedt og kulhydrater. Mængden af de tre energikilder afhænger af dit barns alder:
Hos børn over 3 år bør sammensætningen være således:
- 10-20 % energi fra protein
- 30 % energi fra fedt og
- 50-60 % energi fra kulhydrater
Her kan du se, gennem hvilke madvarer dit barn kan få de nødvendige proteiner, fedt og kulhydrater:
Protein findes i |
Fedt findes i |
Kulhydrater findes i |
Kød Fisk Fjerkræ Indmad Æg Ost Tørrede bønner Linser |
Smør Margarine Olie Fede oste Fede mælkeprodukter Fedt kød Fede pålægstyper Fede fisketyper Nødder og mandler Kager Kiks Chokolade Chips De fleste is og desserter |
Brød Kiks Kager Kartofler Pasta Gryn Cornflakes Mysli og andre morgenmadsprodukter Mel Frugt Frugtjuice Mælk Syrnede mælkeprodukter Sukker Sirup Honning Slik Is Grøntsager Bælgfrugter |