3 mdr. kontrol

I takt med at du og din familie føler jer godt rustet i hverdagen, ophører den første tætte kontakt med børneafdelingen. Dit barn vil efterfølgende være tilknyttet børneambulatoriet i stedet. Her mødes I først og fremmest med dit barns kontaktlæge og sygeplejerske, men I har også mulighed for at tale med f.eks. en diætist eller fodterapeut.

Hvad kontrolleres?

På ambulatoriet vil personalet undersøge dit barn for en række forhold, som skal vise, hvordan dit barn trives med sin diabetes og om I skal justere insulindosen. Til kontrollen vil personalet gennemgå følgende:

  • Vægt
    Dit barn vil blive vejet ved hvert besøg. Det er vigtigt at følge dit barns vægt, så I er sikre på, at det tager på, som det skal. Hverken for lidt eller for meget. Især overvægt kan medføre komplikationer, når dit barn bliver lidt ældre.

  • Højde
    I dag vokser børn med diabetes som regel normalt. Det er dog vigtigt at følge højden, fordi dårlig regulering af blodsukkeret i sjældne tilfælde kan medføre, at barnet ikke vokser tilstrækkeligt.

  • HbA1c - langtidsblodsukker
    HbA1c er en langtidsprøve, som supplerer de blodsukkermålinger, I selv foretager til daglig. Langtidsprøven bliver målt hver tredje måned ved kontrollen og fortæller, hvordan dit barns gennemsnitsblodsukker har været over 4-6 uger.

  • Indstikssteder
    Til kontrollen vil personalet efterse indstiksstederne og evt. vejlede dig om injektionsteknikken, hvis du skulle have nogle tvivl eller spørgsmål.

  • Hverdagen
    Ved kontrollen kan du og personalet drøfte forhold omkring dit barns hverdag og hvordan I bedst muligt tilpasser dit barns diabetes efter det.

RELATERET INDHOLD

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908