... have et barn

Der er i dag gode muligheder for, at kvinder med både type 1- og type 2-diabetes kan gennemføre en graviditet og få et sundt og raskt barn. Der er dog fortsat grund til speciel opmærksomhed, hvis du har diabetes og bliver gravid.

Graviditet i tre faser

En graviditet skal planlægges

Det kræver planlægning at gennemføre en graviditet, når du har diabetes. Og planlægningen bør starte, længe inden du rent faktisk er gravid. En god diabetesregulering og en omhyggelig graviditetskontrol er de vigtigste forudsætninger for et godt forløb – både for dig og for barnet.

Søg information om graviditet

Det en god idé at finde en masse information om omstændighederne ved en graviditet – inden du bliver gravid. Med en større viden har du mulighed for at stille relevante spørgsmål og få gode svar af jordemoderen og dine behandlere. Desuden kan information være med til at gøre dig mere tryg ved graviditeten.

Læs siderne her på diabetes.dk og tag vel imod den gode vejledning, du får under din graviditet af jordemødre, sygeplejersker, diætister, læger og andre behandlere.

Læs andres erfaringer

Du kan følge med på chat.diabetes.dk, hvor forskellige kvinder deler ud af deres erfaringer med at have diabetes og være gravid. Her kan du søge på ordet "gravid" og finde rigtig mange indlæg og kommentarer.

Graviditetsdiabetes?

Hvis du har fået konstateret diabetes under din graviditet (såkaldt gestationel diabetes, graviditetsdiabetes eller svangerskabsdiabetes) er disse sider ikke relevante for dig. Så skal du i stedet gå til siderne om graviditetsdiabetes.

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908