... have en uddannelse

For at sikre, at også handicappede og syge (herunder diabetikere) kan gennemføre en uddannelse, er der muligheder for særlig kompenserende støtte i uddannelsessystemet. Der kan være tale om fysisk indretning af undervisningslokaler og hjælpemidler i undervisning eller praktik, eller særlige vilkår ved eksamen.

Eleven / den studerende kan få særlige vilkår, hvis det er nødvendigt for at den pågældende kan tage eksamen på lige fod med andre.

Der kan være tale om:

  • Forlænget tid
  • Individuel diktering
  • Prædiktionsprogrammer
  • Cd-rom
  • Indscanning
  • Digital oplæsning
  • Punkskrift
  • Stortryk
  • Praktisk medhjælp
  • Taktile hjælpemidler
  • Talende lommeregner
  • Tegnsprog og/eller mund-hånd-system (MHS)
  • Tolk
  • Pause
  • Ordbøger
  • Brug af computer
  • Andet

Diabetikere har brug for mere tid til eksamen

For diabetikere er muligheden for at få ekstra tid til eksamen meget relevant. Den ekstra tid er nødvendig, for at diabetikeren kan nå at spise både mellemmåltider og frokost. Eleven med diabetes skal desuden bruge ekstra tid til at måle blodsukker, der kan være ustabilt netop pga. eksamenssituationen (stress). Udover at måle blodsukkeret, skal eleven med diabetes tage stilling til resultatet af målingen og evt. handle på det. Det er derfor ikke nok, at man gerne må spise under seancen.

Alt efter hvilken eksamensform og hvilket fag kan eksamenstiden forlænges.

Reglerne er forskellige for folkeskoler, gymnasier, Hf-kurser, erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner. Kontakt klasselæreren eller en studievejleder for at få mere at vide.

Læs mere her:

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908