Anke
Hvis du har søgt kommunen om støtte og ikke er tilfreds med afgørelsen, kan du klage/anke.
Klagefrist
Klagefristen er den tid, du har til at klage. Fristen er som regel 4 uger fra det tidspunkt, du har modtaget afgørelsen. Det er meget vigtigt, at du overholder denne frist, ellers risikerer du, at klagen bliver afvist. Kan du ikke nå at skrive en fuldstændig klage, skal du sende en foreløbig klage. Her skal du gøre opmærksom på, at du sender mere materiale senere. Din sag bliver så først behandlet, når myndighederne har dit endelige klagebrev.
Hvordan klager du?
Din anke kan være en kort meddelelse om, at du ønsker at klage. Du kan klage både skriftligt og mundtligt. Det er bedst at skrive, så du er sikker på, at alle argumenter kommer med. Hvis du anmoder om det, skal sagsbehandleren hjælpe dig med at få din klage skrevet. Klager du mundtligt, kan du f.eks. gøre det via telefonen. Det gælder på lige fod med en skriftlig klage.
Klagegangen
Du skal altid først klage til den myndighed, der har givet dig afslag. I de fleste sociale sager er det kommunen, du klager til. Dermed får kommunen mulighed for at genvurdere afgørelsen.
Det sker, at kommunen ændrer sin afgørelse og giver klageren medhold. Hvis kommunen fastholder afslaget, skal den sende både din klage og forvaltningens sagsakter til Det sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnet i din region. Når nævnet har modtaget sagen, får du et brev med oplysning om, hvor lang tid regionen regner med, det tager. Desværre er sagsbehandlingstiden hyppigt 6 måneder eller mere. Står du med et særligt akut problem, kan du dog godt få klageinstansen til at behandle din sag som en hastesag. Nævnet giver dig også mulighed for at komme med flere oplysninger til sagen.
Når nævnet har behandlet din sag, får både du og kommunen skriftlig besked. Nævnet kan hjemvise sagen til fornyet behandling, nævnet kan ændre afgørelsen til din fordel eller give kommunen ret i deres afgørelse.
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen er 2. klageinstans i de fleste sociale sager. Men det er ikke alle afgørelser, du kan klage over 2 gange. Ankestyrelsen behandler nemlig kun sager, der har enten principiel betydning – f.eks. ved fortolkning af ny lovgivning – eller generel betydning. Med generel betydning menes afgørelser, der egner sig til at udstikke nye retningslinier eller afgørelser, der viser væsentlige forskelle i praksis rundt om i landet.
Ankestyrelsen offentliggør mange af sine afgørelser som principielle afgørelser. Disse afgørelser danner grundlag for praksis i kommuner, regioner og nævn.
Andre klagemuligheder
-
Omsorg og pleje
Er du utilfreds med kommunens beslutning om hjemmehjælp og hjemmesygepleje, skal du først klage til Klagerådet; her er der ingen klagefrist. Medfører din henvendelse ikke en ændring af afgørelsen, kan du anke til Det Sociale Nævn inden for den sædvanlige klagefrist på 4 uger.
-
Klage over sagsbehandling
Hvis du er utilfreds med måden, din sag behandles på, kan du klage til afdelingsleder, kommunaldirektør eller videre til borgmester. Mener du ikke, kommunen overholder den sociale lovgivning generelt, kan du klage til Tilsynsrådet i din region.
-
Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden behandler sager, hvor alle andre klagemuligheder er opbrugt – altså f.eks. Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen. Ombudsmanden kan henstille til kommunen, at en sag tages op igen og give påtaler. Men han kan ikke ændre en afgørelse.
-
Domstolene
Endelig har du mulighed for at få prøvet din sag ved en domstol. Medmindre du har en forsikring, der dækker, kan et sagsanlæg give dig store sagsomkostninger. Du kan evt. henvende dig til Retshjælpen, hvor du bor, og få juridisk vejledning.
Det Sociale Nævn behandler klager over:
- folkepension
- boligstøtte
- enkeltydelser
- social service f.eks. hjælpemidler, merudgiftsydelse m.v.
- børnefamilieydelse
- børnetilskud
- førtidspension (andet end tilkendelser og frakendelser)
Beskæftigelsesankenævnet behandler klager over:
- kontanthjælp
- aktivering
- revalidering
- sygedagpenge
- barselsdagpenge
- delpension
- førtidspension (tilkendelser og frakendelser)
