Merudgifter til børn
- Tilbage
Merudgifter er de udgifter, du ikke ville have haft, hvis dit barn ikke havde diabetes. Bestemmelsen skal forhindre, at det er en økonomisk byrde at have et barn med en kronisk sygdom.
Reglerne om økonomisk støtte til de merudgifter, en familie har på grund af et barns kroniske sygdom, er i Lov om social service, § 41.
Eksempler på merudgifter
- diætkost
- egen andel af medicinudgifter
- transport til kontrol, behandling og handicaprettede kurser
- kursusgebyr til kurser
- madvægt
Der kan ikke opstilles en facitliste over hvilke merudgifter, du kan få dækket. Din sagsbehandler i kommunen skal lave en konkret og individuel vurdering.
Beregning
Du kan søge hjælp til merudgifter på socialforvaltningen i din kommune. Sammen med din sagsbehandler laver I et overslag over sandsynlige merudgifter én gang om året. Det er dog muligt at få ændret den månedlige ydelse, hvis der opstår ekstra store udgifter. Løbende udgifter og enkeltudgifter lægges sammen. Har du flere børn, der er berettiget til hjælp, lægges alle merudgifter sammen.
Ved beregningen bruger kommunen et lovbestemt standardbeløb. I 2012 er standardbeløbet 364 kr. Hvis de samlede månedlige merudgifter er mindre end dette beløb, kan du ikke få hjælp.
Støtte til merudgifter udbetales med 1, 2 eller flere gange 364 kr. afhængigt af dine sandsynliggjorte merudgifter. Støtten udbetales månedligt og ydes uafhængigt af familiens økonomiske forhold. Støtten er ikke skattepligtig.
Her følger et par tænkte eksempler på beregning af merudgiftsydelsen:
Eksempel 1
Egen andel af medicinudgifter Udgifter til diabeteskost (12 x 249 kr.) I alt årligt |
980 kr. 2.988 kr. 3.968 kr. |
Den månedlige merudgift i eksemplet er 330 kr. Dette er under "bagatelgrænsen" eller standardbeløbet på 364 kr. månedligt. Familien i dette eksempel får derfor intet udbetalt.
Eksempel 2
Egen andel af medicinudgifter Transportudgift (km x 1,90 kr.) f.eks. Udgifter til diabeteskost (12 x 299 kr.) I alt årligt |
1.204 kr. 220 kr. 3.588 kr. 5.012 kr. |
Den månedlige merudgift i eksemplet er 417 kr. Dette beløb rundes ned til standardbeløbet på 364 kr., som udbetales til familien.
Tabel
Beløb større end 546 kr. 910 kr. 1.274 kr. Osv. |
Rundes op til 728 kr. 1.092 kr. 1.456 kr. Osv. |
Se eksempel på en ansøgning om hjælp efter Seviceloven.
- Tilbage