Psykologhjælp

Hjælp fra en psykolog til børn med diabetes kan etableres gennem:

  • kommunen
  • børneambulatoriet
  • en privat praktiserende psykolog

Kommunen

Kommunerne har psykologer ansat i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Familien kan selv henvende sig eller gå gennem barnets klasselærer og/eller skoleleder.

Børneambulatoriet

Børneambulatorierne har psykologer tilknyttet. Henvisning sker via ambulatoriets læge eller sygeplejerske.

Privat praktiserende psykolog

Barnet har mulighed for at få tilskud til en privat praktiserende psykolog, hvis barnets egen læge henviser til behandlingen. Betingelserne kan dog være vanskelige at opfylde, idet mindst én af nedenstående situationer skal være indtruffet. Barnet:

  • 1) har været offer for røveri, vold eller voldtægt.
  • 2) har været offer for trafikulykker eller andre ulykker.
  • 3) er pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
  • 4) er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
  • 5) er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
  • 6) er pårørende ved dødsfald.
  • 7) har forsøgt selvmord.
  • 8) har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.
  • 9) har inden det fyldte 18 år været offer for incest eller andre seksuelle overgreb.
  • 10) har en let til moderat depression og er mellem 18 og 37 år.

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908