Brød
Brød indeholder mange kulhydrater. Det er bedst at vælge brød med et højt indhold af kostfibre, da kostfibre mætter godt og giver en langsom stigning i blodsukkeret. Når du vælger brød er det vigtigt, at du samtidig vælger det fedtfattige.
Det er en fordel at bage selv, så du kan bestemme indholdet af groft mel og kerner.
Rugbrød
Rugbrød er et godt valg. Især fuldkornsrugbrød. Brødet har mange kostfibre og giver en langsom stigning i blodsukkeret.
Her ses mængden af kostfibre i samme mængde rugbrød, grovbrød og franskbrød.
 |
Franskbrød og grovbrød
Franskbrød og grovbrød giver en hurtig stigning i blodsukkeret. Groft brød er dog et bedre valg end hvidt brød, da det har et højere indhold af kostfibre og dermed mætter bedre. Du kan med fordel vælge groft brød, der er bagt med havregryn, rugmel eller andre grove meltyper. Brød med mange kerner giver samtidig en mindre stigning i blodsukkeret. Fiberindholdet er lige så højt i mørkt rugbrød som i fuldkornsrugbrød.
Vælg:
- Rugbrød med højst 5 g sukkerarter, 7 g fedt og mindst 8 g kostfibre pr. 100 g
- Grovbrød med højst 5 g sukkerarter, 7 g fedt og mindst 5 g kostfibre pr. 100 g
- Knækbrød o.lign. med højst 5 g sukkerarter, 7 g fedt og mindst 8 g kostfibre pr. 100 g
Hent produktoversigt for brød
Hvad er korn?
Korn er en ældgammel kulturplante, som egentlig tilhører græsfamilien, og frugterne (kernerne) bruges til fremstilling af mel og gryn. Herhjemme dyrkes mest hvede, rug, havre og byg.
Enkelte andre planter har kornlignende frugter, som i opbygning og næringsmæssigt ligner cerealierne – f.eks. boghvede. Disse regnes derfor med i korngruppen. Korn og mel udgør en stor del af vores daglige fødevareindtagelse.
Kornets opbygning
Opbygningen af korn er stort set ens for de forskellige kornsorter. Yderst er der nogle fiberholdige lag, som ingen egentlig næringsværdi har. Inden for dette lag sidder der igen flere forskellige meget næringsrige lag. Frøhviden, der er inderst, udgør ca. 85 % af hele kornet. Nederst i kornets stumpe ende sidder kimen.
Næringsindhold
Kulhydratindholdet udgør 65-80 %, hvoraf det meste er stivelse. Kostfiberindholdet varierer alt efter melets udmalingsgrad. Indholdet af vandopløselige kostfibre er således højest i mel med høj udmalingsgrad. Det vil i praksis sige grove melsorter.
- Udmalingsgrad
Udtrykker hvor stor en andel (i %) af kernen, der anvendes i melet. En udmalingsgrad på 100 % svarer til, at hele kernen anvendes. - Formalingsgrad
Udtrykker graden af findeling af kernen. Jo højere formalingsgrad, jo mere findelt er materialet.
Proteinindholdet ligger på 7-15 %, men har en lav biologisk værdi. Dette betyder, at kroppen har svært ved at udnytte sammensætningen af proteinerne. Fedtindholdet er meget lavt 1-4 %, hvor det meste stammer fra kimen.
Korn er rig på fosfor og jern, B-vitaminer, og kimen er rig på E-vitamin. Groft brød indeholder flere næringsstoffer end fint brød, da det indeholder flere af kornets skaldele.
De mest anvendte meltyper
- Hvedemel
Hvedemel er fint udmalede hvedekerner, hvor kun frøhviden er anvendt. Hvedemel har en god bageevne. Udmalingsgraden er 60-75 % - Hvid hvedemel
Hvid hvede er en forholdsvis ny hvedesort på det danske marked og kaldes også for mild fuldkornsmel. Den er kendetegnet ved, at alle skaldele er bevaret, således at kostfiberindholdet er højt. Hvid hvede virker ikke grov som andre fuldkornsprodukter, så man kan opnå et bagværk med højt indhold af kostfibre, uden at brødet virker groft.
Til brødbagning med hvid hvede tilsættes hvedemel, for at brødet kan hæve.Hvid hvedemel kan anvendes til boller, brød, kager mm. som delvis erstatning for det almindelige hvedemel.
Der mangler undersøgelser af hvid hvedemels effekt på stigningen af blodglukosen (blodsukker). Brød bagt med hvid hvedemel kan derfor ikke erstatte rugbrød. - Spelt
Spelt er en gammel kornsort, som har vundet indpas igen. Speltmel giver stort set samme blodsukkerstigning som hvedemel, så i forhold til dette, er der ingen fordel ved at anvende spelt frem for hvedemel. Rent smagsmæssigt afviger spelt dog fra hvedemel. - Fuldkornsspelt
Fuldkornsspelt eller usigtet spelt er groft formalede speltkerner. Melet indeholder alle dele af kornet – også kimen. Bageevnen er lille. Udmalingsgraden er 100 % - Fuldkornshvedemel
Fuldkornshvedemel er groft formalet hvedekerner. Fuldkornshvedemel indeholder alle dele af kornet – også kimen. Bageevnen er lille. Udmalingsgraden er 100 % - Grahamsmel
Grahamsmel er finere formalet fuldkornshvedemel. Grahamsmel har en forholdsvis bedre bageevne end fuldkornshvedemel. Til brødbagning med grahamsmel og fuldkornshvedemel tilsættes ofte hvedemel, for at brødet bedre kan hæve. Udmalingsgraden er 100 % - Hvedeklid
Hvedeklid består udelukkende af hvedekornets skaldele, som er formalede og derfor meget fiberrige. Hvedeklid har ingen bageevne. - Hvede- og rugkerner
Hele, knækkede eller skårne hvede- og rugkerner indeholder alle skaldele. Disse tilsættes brød for at give en grovere konsistens og for at variere smagen.
Alle typer af kerner skal udblødes i koldt vand i 2-3 timer, koges i nogle minutter eller brødet skal langtidshæve, inden de kommes i dejen. Herved undgå man, at kernerne bliver hårde. Kernerne har ingen bageevne. - Groft rugmel
Groft rugmel er mel, hvor skaldelene ikke er sigtet fra. Rug danner kun lidt gluten, så brød bagt udelukkende med rugmel giver et meget tungt brød. Ofte tilsættes sigtemel eller hvedemel til rugbrød for at "lette" brødet. Udmalingsgraden er 100 % - Sigtemel
Er en blanding af rugsigtemel og hvedemel. Sigtemel har en god bageevne. - Havregryn
Havregryn anvendes mest som valsede gryn. Hele korn bliver valset, så kostfiberindholdet er højt. Udmalingsgraden er 100 % - Havreklid
Havreklid er havrekornets skaldele, der er formalede. Indholdet af kostfibre - og især de vandopløselige kostfibre - er derfor højt.