Frugt

Et af de officielle kostråd hedder:
Spis frugt og grønt – 6 om dagen. Husk mindst halvdelen skal være grønsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner.
(Kilde: altomkost.dk Fødevarestyrelsen)

Denne anbefaling gælder også, når du har diabetes.
Det vil sige, at 2-3 stykker frugt, er passende for de fleste med diabetes. Hvis du vil tabe dig, kan du med fordel spise lidt mindre - 1-2 stykker frugt om dagen.

Det er sundt at spise frugt, da det indeholder kostfibre, vitaminer, mineraler, antioxidanter m.m. og er med til at gøre maden farverig.

Fakta:
Frugt i rå form er ikke tilsat sukker, men har et naturligt indhold af sukker. Blodsukkeret stiger derfor, hvis man spiser store mængder frugt på en gang.

Du kan spise alle slags frugt, men i varierende mængde, da indholdet af kulhydrat er forskelligt. F.eks. indeholder en banan dobbelt så meget kulhydrat pr. 100 g som et æble.

 Frugter

Billedet viser, hvor store mængder af forskellige slags frugter, der giver 10 gram kulhydrat = 1 "stykke" frugt. F.eks. giver 150 g jordbær samme mængde kulhydrat – dvs. nogenlunde samme stigning i blodsukkeret – som 1 æble (på størrelse med en tennisbold).

Henkogt eller syltet frugt indeholder meget sukker. Vælg derfor gerne henkogt frugt i egen lage evt. sødet med sødestoffer.

Du kan spise mindre mængder af marmelade sødet med sukker.

Frugtjuice indeholder ca. 10 g kulhydrat pr. 100 g og giver dermed stigning i blodsukkeret. Du kan evt. drikke 1 dl frugtjuice i stedet for at spise et stykke frugt.

Frugtjuice kan bruges til behandling af lavt blodsukker (hypoglykæmi).

Se skemaet over forskellige frugters indhold af kulhydrat.

 

RELATERET INDHOLD

Giv et bidrag og støt diabetesforeningens arbejde.

Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908