Fedt
Personer med diabetes har øget risiko for at udvikle hjerte-/karsygdomme. Det er derfor vigtigt, at du ved lidt om fedtstoffer, bl.a. hvad du skal forsøge at undgå, og hvad du gerne må spise. For fedt er ikke kun af det onde. Fedt giver energi, leverer livsvigtige fedtsyrer og hjælper optagelsen af fedtopløselige vitaminer.
Igennem en årrække har der været meget fokus på at begrænse mængden af fedt i danskernes kost. Det har resulteret i et fald i danskernes gennemsnitlige fedtstofindtag. Det handler dog ikke kun om, hvor meget fedt du spiser, men også hvilken type fedt du vælger – for fedt er ikke bare fedt.
Fedt er opbygget af forskellige fedtsyrer, og det er fedtsyrernes kemiske opbygning, der har betydning for fedtstoffernes sundhedsmæssige effekt.
Det er bedst at vælge de bløde fedtstoftyper som f.eks. olie, oliemargarine og plantemargarine. Raps og olivenolie har et særlig højt indhold af det enkeltumættede fedt, som også kaldes det sunde fedt.
For voksne og børn over 2 år bør højst 30 % af det samlede energiindtag komme fra fedt.
- Mindst 10 energiprocent bør komme fra enkeltumættede fedtsyrer
- Højst 10 energiprocent bør komme fra flerumættede fedtsyrer
- Højst 10 energiprocent bør komme fra mættede fedtsyrer
Hvis du ønsker at tabe dig, er det vigtigt at spare på alle former for fedtstof i den daglige mad. Selvom du ikke skal tabe i vægt, er det fortsat vigtigt at spare på mængden af det mættede fedt. Derimod kan du evt. øge mængden af enkelt- og flerumættet fedt i maden.
Mættet fedt
Mættet fedt stammer primært fra dyr og findes f.eks. i mælkefedt, fedt kød, smør, blandingsprodukter som f.eks. Kærgården, stegemargarine, fløde, pølsevarer, fedt kød,kager, chokolade og flødeis. Kokosfedt er også mættet fedt.
Flerumættet fedt
Flerumættet fedt stammer mest fra fisk og planter og findes f.eks. i fede fisk, torskelever, minarine, plantemargarine, majsolie, solsikkeolie, vindruekerneolie og fiskeolie.
Enkeltumættet fedt
Enkeltumættet fedt stammer primært fra planter og findes f.eks. i rapsolie, olivenolie, avocado, nødder, mandler og oliemargarine. Især det enkeltumættede fedt har en gavnlig effekt i forhold til blodets indhold af kolesterol. Derfor kaldes det enkeltumættede fedt for ”det sunde fedt”.
Se skemaet over fordelingen af mættet, flerumættet og enkeltumættet fedt i forskellige produkter.
Kolesterol
Kolesterol er et fedtstof, der transporteres rundt i blodet. Kolesterol indgår bl.a. i kroppens opbygning af celler og er nødvendigt for en lang række vigtige funktioner i kroppen.
Kolesterol findes også i den mad, vi spiser (f.eks. æg, rejer og indmad), men det har mindre betydning for ens kolesteroltal. Jo federe mad vi får, jo mere kolesterol dannes i kroppen. Det er derfor særligt det mættede fedt (dyrisk fedt), der medvirker til at give forhøjet kolesterol i blodet. Umættet fedt (vegetabilsk fedt) hjælper til at sænke kolesteroltallet.
Normalt taler man om en persons kolesteroltal (total kolesterol), men kolesterol er flere stoffer, der har forskellige virkninger.
- LDL kolesterol er den skadelige kolesteroltype, som med tiden aflejres i blodårerne og kan resultere i kredsløbslidelser. Husk den på L for den Lede kolererol.
- HDL kolesterol er den uskadelige kolesterol. Husk den på H for den Herlige kolesterol.
Den samlede mængde kolesterol i blodet kaldes for kolesteroltallet. Et højt kolesteroltal er et klart signal om øget risiko for blodpropper.
Kolesteroltallet er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil men også af alder og køn. Sund mad kombineret med fysisk aktivitet kan være med til at sænke kolesteroltallet.
Transfedtsyrer
Transfedtsyrer er en særlig type skadeligt fedt, der ligesom mættet fedt øger risikoen for åreforkalkning. Det findes primært i forarbejdede madvarer med hærdet fedt, f.eks. industrielt fremstillede kager, kiks, småkager, chips, margarine og pommes frites. Mængden af transfedtsyrer i den danske kost er faldende pga. den danske lovgivning, der kun tillader et minimalt indhold af transfedtsyrer i ovennævnte varegrupper.