Fastelavn
Fastelavnssøndag står prinsesser, pirater, feer og superhelte trippende i kø og venter på, at det bliver deres tur til at slå til tønden. Efter tøndeslagningen er der tradition for at nyde en fastelavnsbolle, slik og sodavand – og det kan være en udfordring, hvis du har et barn med diabetes.
Fastelavnsboller
Fastelavnsboller stammer sandsynligvis fra 1600-tallets Tyskland. Da de kom til Danmark, var en fastelavnsbolle bare en almindelig hvedebolle uden nogen form for fyld. På det tidspunkt kunne man ikke få hvedebrød til hverdag, og derfor blev en hvedebolle til fastelavn forbundet med noget festligt. Senere gik man over til at blande hvedebollens krumme med en klat smør.
I de senere år er fastelavnsboller blevet til de boller, som vi kender fra bageren – ofte en wienerbrødsbolle fuldt med creme eller flødeskum og med glasur på toppen. De fastelavnsboller, som vi kan købe hos bageren eller i supermarkedet, indeholder en del fedt og sukker. Men du kan sagtens selv bage nogle sundere fastelavnsboller.
Herunder finder du opskriften på varm kakao og fastelavnsboller:
opskrift på fastelavnsboller og varm kakao
hvad skal jeg finde på til fastelavnsriset?
Du kan pynte fastelavnsriset med slik og forskelligt farverigt pynt.
10 g kulhydrat i forskellligt slik
Hvis du vil putte slik på fastelavnsriset er herunder forslag til slik m.m. og fakta om indholdet af kulhydrat. Følgende giver ca. 10 g kulhydrat:
- 1 slikkepind (ca. 10 g)
- 1 lille slikpose f.eks. Haribo (ca. 10 g)
- 1 karamelstang
- 2 Malaco ruller
- 1 Rotella lakridsrulle
- 3 Pesetos vingummi (ca. 10 g)
- 2 Dumle karameller
- 2 Big Ben karameller
- 1 Kinder maxi chokolade (ca. 20 g)
- 1 mini rosinpakke (15 g)
- 2 små clementiner (125 g)
- 3 Mariekiks
