Tal med andre

Det er en god idé at tale åbent om din sygdom med dine nærmeste pårørende, venner, kolleger og øvrige i din omgangskreds. Ved at være åben, kan du fortælle, hvordan du forholder dig til din diabetes og hvilke ønsker og forventninger, du har til dem og dig selv. Jo mere du inddrager dine nærmeste, des lettere har de ved at støtte dig.

Netværk og erfaringsudveksling

Du kan også benytte dig af Diabetesforeningens mange tilbud om at tale med andre med diabetes, der hver dag står med de samme udfordringer som dig.

Diabeteschat

På diabeteschat kan du udveksle erfaringer med andre diabetikere. Har du ikke lyst til selv at være aktiv, kan du besøge chatten og læse de mange indlæg.

Diabeteslinjen

Diabeteslinjen er patient-til-patient-rådgivning. Her sidder et panel af type 1- og type 2-diabetikere parat ved telefonen hver eneste hverdagsaften for at hjælpe dig, hvis du har brug for at tale med nogen om diabetes. Panelet tæller desuden en pårørende og en læge.

Motivationsgrupper

I Diabetesforeningens motivationsgrupper kan du mødes med andre diabetikere i dit lokalområde. Grupperne består af 10-12 personer. Deltagerne motionerer sammen, laver sund mad og udveksler erfaringer om livet med diabetes. Motivationsgrupperne giver dig hjælp til at takle din diabetes i et fællesskab med andre, der står i samme situation som dig.

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908