Fakta om diabetes
I gennemsnit…
- ...dør 12 danskere hver dag af diabetes
- ...får 67 danskere hver dag konstateret diabetes
- ...koster diabetes det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen
I dag har omkring 255.886 danskere fået konstateret diabetes (pr. 31. december 2008). Der findes flere forskellige former for diabetes. De hidtil mest kendte er type 1 og type 2-diabetes. Men type 1½-diabetes (også kaldet LADA) er faktisk lige så udbredt som type 1-diabetes. Dertil findes MODY, graviditetsdiabetes og prædiabetes.
Type 2-diabetikerne udgør ca. 80 pct. af samtlige diabetikere, mens ca. 10 pct. har type 1½-diabetes og 10 pct. har type 1-diabetes.
Læs mere om type 1- og type 2-diabetes.
Antallet af danskere, der får diabetes, er steget voldsomt de seneste 10 år.
Stigning fra 1997-2007 i antal danskere diagnosticeret med diabetes
Det Nationale Diabetesregister deler ikke op i type 1-, type 2- og type 1½-diabetes. Tallene herunder er derfor udtryk for den samlede gruppe af personer med diagnosen diabetes.
De fleste der får diagnosen type 1-diabetes er imidlertid oftest under 30 år - her er en voldsom stigning. I 2020 ventes der at være 70 pct. flere børn med type 1-diabetes end i dag.
Stigningen blandt antallet af personer over 30 år, der har fået diagnosen diabetes, er primært type 2-diabetikere (ca. 10 % med type 1½-diabetes). Her er en voldsom stigning. "Gammelmandssukkersyge" er dermed endnu en gang bevist at være en misvisende betegnelse for type 2-diabetes, da dem, der rammes, bliver yngre og yngre.
Stigning fra 1997 - 2007 i antal danskere diagnosticeret med diabetes:
0-9 år 44 %
10-19 år 75 %
20-29 år 1 %
30-39 år 42 %
40-49 år 88 %
50-59 år 93 %
60-69 år 152 %
70-79 år 91 %
80+ år 93 %
Prædiabetes
Det skønnes, at omkring 200.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det, og at 500.000 til 700.000 danskere har forstadier til type 2-diabetes. 30 til 40 pct. af prædiabetikerne udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år.
Fremtidsprognoser
I år 2025 vil op mod 600.000 danskere have diabetes. Dette er et konservativt estimat, da det ikke medregner de godt 200.000, der på nuværende tidspunkt går med sygdommen uden at vide det.
Alvorlige konsekvenser
Diabetes kan give skader på blandt andet hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne. Det kaldes også ”følgesygdomme”. Risikoen for at få følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret. Følgesygdommene kan forringe livskvaliteten ganske alvorligt.
I gennemsnit lever diabetikere 12 år kortere end ikke-diabetikere.
TYPE 1 OG TYPE 2 – HVAD ER FORSKELLEN?
De to almindeligste typer diabetes er type 1 og type 2.
Type 1-diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Man ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges.
Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændigt. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Det kan være svært at få blodsukkeret til at ligge rigtigt hele tiden. Blodsukkeret ændrer sig nemlig efter, hvad man spiser og drikker, og hvor meget man spiser, drikker og bevæger sig.
Type 2-diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Type 2-diabetes kan derfor i en vis grad forebygges.
Ved type 2-diabetes mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin. Den typiske behandling for type 2-diabetikere i dag begynder med en ændring i livsstilen i form af mere motion, sundere kost, et vægttab og eventuelt rygestop. Efter et til tre år vil man derefter typisk få piller eller injektioner, der øger insulinproduktionen, og efter ti til 15 år med sygdommen vil omkring 50 procent få insulin.
Symptomerne på både type 1 og type 2-diabetes er ekstrem tørst, hyppig vandladning eller kløe og træthed. Der er imidlertid den store forskel, at symptomerne viser sig hurtigt og voldsomt ved type 1-diabetes, mens de ofte kommer snigende ved type 2-diabetes – så man kan gå rundt med type 2-diabetes i lang tid uden at vide, man har sygdommen. Diabetesforeningen anbefaler derfor, at man går til lægen og bliver tjekket for type 2-diabetes, hvis man er i risikogruppen for sygdommen – det vil sige, hvis man kan sige ja til blot ét af de følgende spørgsmål:
- Har du hyppig tørst, vandladning eller kløe?
- Er du svært overvægtig? (BMI > 30 og/eller et taljemål > 88 cm for kvinder og > 102 cm for mænd)
- Har du en forælder eller søskende med type 2-diabetes?
- Har du haft diabetes under din graviditet?
- Får du medicin mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesterol?
Læs mere om type 1½-diabetes, MODY, prædiabetes og graviditetsdiabetes.
INSULIN OG BLODSUKKER
Al mad, man spiser, nedbrydes til bl.a. sukker (glukose). Insulin er nødvendigt for, at kroppens celler kan optage sukkeret fra blodet. Cellerne bruger nemlig sukker som brændstof.
For at man har det godt, skal blodsukkeret (koncentrationen af sukker i blodet) ligge mellem 4 og 8 mmol/l. Hos ikke-diabetikere regulerer kroppen automatisk blodsukkeret, mens det er diabetikernes evige kamp at få blodsukkeret til at ligge inden for normalværdierne. Bliver blodsukkertallet for højt eller for lavt (>8 eller <4), kan man blive meget dårlig, og har man et dårligt reguleret blodsukker gennem længere tid, øges risikoen for at få følgesygdomme.