Det gule sygesikringsbevis dækker ferierejser inden for EU og omfatter akut sygehjælp uden relation til en kronisk sygdom, som f.eks. diabetes. Udgifter til behandling af kroniske lidelser dækkes kun, hvis du inden for de sidste to måneder har haft et uændret medicinforbrug, kun har været hos lægen i forbindelse med faste kontrolbesøg og ikke har været indlagt.
Forsikringen omfatter akut lægebehandling, hospitalsbehandling, lægeordineret medicin, men ikke hjemtransport. For at kunne få en evt. hjemtransport dækket, er det nødvendigt at tegne en privat forsikring for dette.
For at sikre om du er dækket af det gule sygesikringsbevis, er det en god idé at henvende dig til SOS International. Her kan du undersøge, om det er nødvendigt at få dig en medicinsk forhåndsvurdering. Et medicinsk forhåndstilsagn gælder kun for den konkrete rejse og vi anbefaler derfor, at du forinden hver rejse kontakter enten SOS International eller din private rejseforsikring for at få et tilsagn om, hvorvidt du er dækket på rejsen eller ej.
Tilbage