Hvis der i forbindelse med din behandling som patient indenfor det danske sundhedsvæsen er sket en fejl, er du klageberettiget og har følgende muligheder:

  • Ved klage over patientskade opstået i forbindelse med behandlingen, skal klagen rettes til Patientforsikringen. Tidsfristen for anmeldelse af skade til Patientforsikringen afhænger af, hvornår skaden er indtrådt. Er skaden indtrådt før 01/01-2007 gælder der en 5 års forældelsesfrist, hvorimod skader indtrådt efter denne dato er underlagt en kortere frist på 3 år. Hvis Patientforsikringen ikke giver dig medhold, kan du anke afgørelsen til Patientskadeankenævnet inden for tre måneder efter Patientforsikringens afgørelse.
  • Ved klage over en skade forårsaget af et lægemiddel, skal henvendelse ligeledes rettes til Patientforsikringen. Fristen er her den samme som for patientskader. En anke over Patientforsikringens afgørelse i en sådan sag behandles ved Lægemiddelskadeankenævnet. Ankefristen er her 3 måneder.
  • Ved klage over sundhedspersonalets adfærd, behandles denne ved Patientklagenævnet. Dette nævns afgørelser er endelige og kan således ikke påklages til anden administrativ myndighed, men derimod er der mulighed for at føre sagen ved de almindelige domstole. Fristen for at klage til Patientklagenævnet er 2 år regnet fra det tidspunkt, hvor du får mistanke om eller burde få mistanke om, at der er begået en fejl. Dog senest 5 år regnet fra den dato, hvor klageforholdet opstod.

I hver region er der en patientvejleder, som kan være behjælpelig med klagesagen.

Tilbage

LOG IND

E-mail:
Adgangskode


Giv et bidrag og støt børn med diabetes.


Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908