Blodtryk
Det er blodtrykket i kroppen, der gør, at vævene kan få væske, ilt og næring. Dit hjertes pumpefunktion gør, at blodet cirkulerer i kroppen fra områder med højt blodtryk (pulsårerne/ arterierne) til områder med lavt blodtryk (venerne).
Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, og hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Man har forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet bliver presset igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt.
Blodtryksmåling
Når du får dit blodtryk målt, kigger lægen på to forskellige værdier, der typisk bliver skrevet 130*/80**
* Det højeste kaldes det systoliske blodtryk. Det fortæller om blodtrykket i de store blodkar, når hjertemusklen trækker sig sammen og pumper blodet ud.
** Det laveste kaldes det diastoliske blodtryk. Det fortæller om blodtrykket i de store blodkar i hjertets hvilefase, hvor hjertet fyldes med blod.
Behandling af højt blodtryk
Blodtrykket skal behandles, hvis det overstiger 130/80 mmHg. Dog bør det ligge på 125/75 mmHg eller lavere, hvis du har æggehvidestof i urinen. I praksis er det ofte svært at få blodtrykket helt på plads, selv hvis det behandles med 3-5 forskellige tabletter på en gang.
Det er en god idé, hvis du sammen med din læge vurderer, hvad der er bedst og mest realistisk for dig, når det gælder dit blodtryk. Samtidig skal I være enige om, hvordan du når målene.
Reguler dit blodtryk
For mennesker med diabetes er det ekstra vigtigt, at blodtrykket er lavt. Stiger blodtrykket over en periode, er der en risiko for skader på karvæggen.
Du kan regulere dit blodtryk med øget motion, eventuelt vægttab og fedtfattig kost med mange grøntsager.
