Langtidsblodsukker - HbA1c
Langtidsblodsukkeret, også kaldet HbA1c, er et udtryk for det gennemsnitlige glukoseniveau i blodet i de seneste ca. tre måneder. Det er en måling, der kun kan foretages med særligt måleudstyr hos din diabetesbehandler eller på et laboratorium.
Det nye langtidsblodsukker
Hidtil har du fået oplyst dit langtidsblodsukker opgjort i procent. Men fremover vil det blive opgjort som mmol/mol (millimol per mol). Det betyder, at et HbA1c på 6,5 % fremover vil svare til et HbA1c på 48 opgjort i mmol/mol.
Få et overblik i skemaet
Her på siden kan du se et skema, der viser, hvordan de nye og gamle HbA1c-værdier modsvarer hinanden.
Skemaet angiver desuden de optimale mål for langtidsblodsukkeret for type 1-diabetikere og type 2-diabetikere.
I skemaet kan du også se værdierne i forhold til et tredje nyt tal - middel-glukose. Dette tal er en hjælp til dig, så du bedre kan relatere dit langtidsblodsukker til de blodsukkerværdier, du selv måler hjemme.
Middel-glukose viser dig forbindelsen mellem langtidsblodsukkeret og dine egne blodsukkermålinger. Tallet fortæller, hvad du i snit ville have målt dit blodsukker til, hvis du kontinuerligt havde målt med dit eget måleapparat i den periode, som HbA1c dækker.
Middel-glukose er et beregnet gennemsnitligt glukoseniveau i blodet. Det er udregnet på basis af den nye HbA1c-værdi.

* mindre end 7.5 ved hjertesygdom
Hvorfor nye tal?
Hidtil har man ikke målt HbA1c helt ens over hele Danmark på grund af forskelligt laboratorieudstyr. Derfor har man faktisk kunnet få lidt forskellige svar på den samme prøve, hvis den blev målt i forskellige laboratorier.
De nye tal er en mere præcis standard, som man vil begynde at tage i brug over hele verden. Dermed vil det nye tal være nemmere at sammenligne på tværs af lægepraksis, ambulatorier og landegrænser.
Du vil modtage tre tal
Diabeteslægerne har længe afventet en udmelding fra den europæiske diabetesorganisation og den amerikanske diabe¬tesforening om, hvilken af de tre værdier, man fremover vil anbefale, at patienterne får at vide, men den er endnu ikke kommet.
Herhjemme er laboratorierne så småt begyndt at bruge den nye standard. Indtil videre leverer de dog både de gamle og de nye HbA1c-tal.