Behandling
Psykologisk/sexologisk behandling er en god mulighed, hvis det er psykiske forhold, der er skyld i de seksuelle problemer.
Hos kvinder, der er i overgangsalderen, kan tørhed i skeden behandles med kvindelige kønshormoner. Det sker enten som stikpille eller hormontabletter.
Glidecreme kan desuden anvendes ved samleje. Cremen kan købes i håndkøb på apoteket.
Generelt har en god blodsukkerregulering en positiv effekt på seksuelle problemer. Det forebygger både svampeinfektioner og skader på blodkar og nerver.