Symptomer
Symptomerne ved tandkødsbetændelse er blødning og ømhed ved både tandbørstning, og når man spiser.
Paradentose giver først symptomer, når tilstanden er meget langt fremskreden. Det sker i form af løse tænder. Blødning kan være et forvarsel om, at der er paradentose i optræk og man bør derfor opsøge sin tandlæge.
Hvis du mærker til et eller flere af nedenstående symptomer, bør du opsøge din tandlæge:
- blødende tandkød
- rødt, hævet eller ømt tandkød
- pus mellem tænder og tandkød når man trykker på tandkødet
- vedvarende dårlig ånde eller smagsforstyrrelser
- tænder der bliver løse
- ændringer i måden dine tænder passer sammen, når du bider sammen
- ændringer i pasformen af en eventuel delprotese