Prædiabetes

Jeg_har_lige_faaet_praediabetes_hvad_nu

Prædiabetes er forstadiet til type 2-diabetes (også kaldet sukkersyge).

Når du har prædiabetes har du enten forhøjet fasteblodsukker eller forhøjet blodsukkerindhold. Værdierne er for høje til at blive betragtet som normale. De er imidlertid endnu ikke så høje, at en læge kan stille diagnosen type 2-diabetes. 

I Danmark er det estimeret, at 750.000 personer har prædiabetes – langt de fleste uden at vide det.

Du kan forebygge og helbrede prædiabetes

Prædiabetes er den eneste form for diabetes, du kan forebygge og kurere. Du kan dermed undgå at udvikle type 2-diabetes og komme tilbage til nomale værdier med livsstilsændringer.

Behandlingen af prædiabetes er sund kost og motion samt evt. vægttab og rygestop.

30-40% af prædiabetikere udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år. Udvikler din prædiabetes sig til type 2-diabetes, går den ikke væk igen. Type 2-diabetes er en kronisk sygdom.

Følgesygdomme

Mennesker med prædiabetes har kraftig forhøjet risiko for at udvikle både hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Nogle af følgesygdommene til type 2-diabetes opstår allerede under prædiabetes.

Giv et bidrag og støt diabetesforeningens arbejde.

Vælg et bidrag (DKK):

  • Diabetesforeningen
  • Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
  • Skindergade 38,1, 1159 København K
  • Tlf: 6612 9006
  • Fax: 6591 4908