Type 1½-diabetes (LADA)
Type 1½-diabetes rammer typisk voksne og går også under betegnelsen LADA (Latent Autoimmune Diabetes og Adulthood).
Type 1½-diabetikerne udgør ca. 10 pct. af den samlede diabetiker-gruppe – knap 30.000 danskere.
Udvikling af type 1½-diabetes
Type 1½-diabetes er ligesom type 1-diabetes en autoimmun sygdom, hvor kroppen ødelægger sine egne insulinproducerende celler. Nedbrydelsen sker dog noget langsommere ved type 1½-diabetes. Sygdommen rammer derfor sjældent personer under 30 år.
Forebyggelse og helbredelse
Forskerne ved ikke, hvad der udløser type 1½-diabetes. Sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.
Har du først udviklet type 1½-diabetes har du sygdommen resten af livet.
Læs mere om type 1½-diabetes i menuen til venstre. Du kan også læse mere på engelsk om type 1½-diabetes.