Behandling
Det primære mål i behandlingen af type 1-diabetes er at holde blodsukkeret så tæt på normalt som muligt. Type 1-diabetes behandles med insulin flere gange dagligt, sund kost og motion.
Det vigtige insulin
Insulinet er vigtigt, når kroppen omdanner den mad, vi spiser, til energi. Det sker, når kroppen nedbryder maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet. Her hjælper insulinet med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor det fungerer som ”brændstof”.
Hvis ikke din krop producerer insulin, forbliver sukkerstofferne i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive omdannet til energi. Kroppen kompenserer for det manglende ”brændstof” ved i stedet udelukkende at forbrænde fedt fra kroppens depoter. Denne proces frigør nogle syrestoffer (ketoner), som forgifter kroppen.
Derfor er det vigtigt at tilføre kroppen insulin.
Formålet med insulinbehandling
Formålet med insulinbehandlingen er altså at sænke diabetikerens blodsukker. Målet er et stabilt blodsukker så tæt på normalen som muligt (mellem 4 og 8 mmol/l hos personer uden diabetes). For højt blodsukker over længere tid kan på sigt føre til følgesygdomme. Lavt blodsukker kan føre til insulinchok.
En stor udfordring
Insulinbehandlede diabetikere tilfører kroppen insulin flere gange hver dag. Behovet for insulin varierer, alt efter hvilken mad, diabetikeren spiser, og hvor fysisk aktiv, han/hun er. Det er derfor vigtigt at måle blodsukker flere gange dagligt for at være sikker på, at han/hun tager den rigtige dosis insulin.
Det kan være vanskeligt at opnå et blodsukker tæt på det normale. Derfor skal processen foregå i et tæt samarbejde mellem diabetikeren og behandleren. For at opnå god balance i blodsukkeret skal diabetikeren måle blodsukker flere gange om dagen og justere doseringen af insulin ift. de målte værdier.
Risiko for insulinchok
Alle insulinbehandlede diabetikere er i risiko for at blodsukkeret pludselig kan blive for lavt (hypoglykæmi). Lavt blodsukker medfører (ved moderat nedsatte værdier) påvirket hjernefunktion, sult og uro. Bevidsthedssløring kan udvikle sig hurtigt, i løbet af 10 – 30 minutter.
Diabetikeren bør reagere på symptomer på lavt blodsukker ved at spise eller drikke noget med mange kulhydrater.
Det er derfor meget vigtigt, at insulinbehandlede diabetespatienter altid har nem adgang til kulhydrater, og de anbefales altid at have juice, druesukker eller lignende ved hånden.
Får diabetikeren ikke tilført kulhydrater ved lavt blodsukker, kan tilstanden føre til insulinchok, hvor han/hun kan blive bevidstløs eller få kortvarige krampetilfælde.
En diabetiker med meget lavt blodsukker og i insulinchok er ude af stand til at tage vare på sig selv og er derfor nødt til at få hjælp fra andre.
Der er stor forskel på hvor hyppigt diabetikere må forebygge eller behandle hypoglykæmi. Nogle oplever sjældent eller næsten aldrig problemet, andre har problemet flere gange ugentligt, måske dagligt.
Førstehjælp ved insulinchok
Har en person fået insulinchok skal du altid ringe 112. Læg personen i aflåst sideleje og giv honning eller sukkergel på gummerne. Pas på med at putte noget i munden på ham/hende, før vedkommende er helt klar, da det ellers kan komme galt i halsen.
Når personen igen er ved bevidsthed, kan du hjælpe med at give en sukkerholdig drik med sugerør (juice eller mælk). Hjælp evt. ved at sige ”sug-synk”.
Er man tæt på diabetikeren kan man evt. lære at give en indsprøjtning med glukagon, som er et hormon, der får leveren til at frigive sukker fra sine depoter.