Buddet der gik forgæves – en historie om type 2-diabetes
Forestil dig et bud. Hans job er at bringe energien fra den mad, du spiser, fra blodet og ind i cellerne i din krop så du kan bevæge dig, vokse, holde varmen osv.
Insulin - den gode hjælper
Med favnen fuld af ”pakker” med energi, har buddet i blodbanen brug for en hjælper til at åbne brevsprækkerne ind til dine celler – hjælperen er insulin. Insulinet bor i bugspytkirtlen. Den sender hjælpere af sted, hver gang et bud skal ud på sin rute med energi.
Den raske krop - hjælpere nok
I den raske krop er der mange hjælpere og energien kommer let fra blodbanen over i cellerne. Her er både hjælpere og brevsprækker nok.
Kroppen med type 2-diabetes - brug for flere hjælpere
På sin vej rundt i en krop, der lige har fået type 2-diabetes, oplever buddet, at der pludselig ikke er så mange brevsprækker, som der plejer at være. Han sender derfor bud efter flere hjælpere, der kan finde brugbare brevsprækker, så han kan levere ”pakkerne” med energi til cellerne. Bugspytkirtlen må derfor arbejde hårdere for at sende flere og flere hjælpere rundt i den syge krop.
Ikke flere hjælpere
Efter et stykke tid bliver bugspytkirtlen træt. Den kan ikke længere sende alle de hjælpere ud, som buddet bliver ved med at bede om.
Buddet giver op
Til sidst giver buddet op og efterlader energien i blodbanen. Den manglende energi i cellerne gør dig træt og ophobningen af energi i blodbanen skaber flere sygdomme i din krop.
Mulighed for nye hjælpere
Først når personen med type 2-diabetes jævnligt er fysisk aktiv, spiser sundt og taber sig, bliver der igen mange brevsprækker, så bud og hjælper kan aflevere ”pakkerne ” med energi.
