Kort om type 2-diabetes
Der kan være en række spørgsmål, der melder sig, når snakken falder på type 2-diabetes:
- Hvad sker der egentlig i kroppen på en person, der har type 2-diabetes?
- Hvor mange danskere er ramt af sygdommen?
- Har jeg øget risiko, hvis jeg er i familie med en, der har diabetes?
- Hvordan konstateres sygdommen?
- Hvor alvorlig er sygdommen?
Type 2-diabetes - kort fortalt
Mennesket har behov for mad, fordi den giver os energi. I en rask krop hjælper et stof, der hedder insulin med at få energien ind i cellerne, så du kan vokse, bevæge dig, holde varmen osv.
Men har du type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke længere så godt på insulinen. Man siger, at cellernes følsomhed for insulin falder. Det betyder, at energien fra den mad, du spiser, bliver i blodet og giver dig forhøjet blodsukker i stedet for energi – deraf navnet sukkersyge.
Læs også historien om buddet, der gik forgæves. En fortælling, der forklarer sygdommen via en lille historie:
Hvor alvorligt er diabetes?
Diabetes er en sygdom, du bør tage alvorligt, da den ofte fører andre sygdomme med sig i bl.a. hjerte, nyrer og øjne. I værste fald kan sukkersyge føre til blodpropper, amputation og tidlig død.
Har du først udviklet type 2-diabetes, har du sygdommen resten af livet.
Hvor mange har type 2-diabetes i Danmark?
I Danmark har ca. 290.000 diabetes. Heraf har ca. 245.000 type 2-diabetes. Diabetesforeningens undersøgelser viser, at ca. 245.000 har diabetes uden at vide det og at 750.000 har forstadier til type 2-diabetes og dermed stor risiko for at udvikle sygdommen. Er du en af dem?
Hvordan konstateres sukkersyge?
Har du mistanke om, at du måske har sukkersyge, kan din læge tage en blodprøve og undersøge det. Du skal være fastende, når lægen tager blodprøven. Lægen kan konstatere, at du har sukkersyge, hvis indholdet af sukker i blodet (blodsukkeret) i denne prøve er for højt.
