Test din og familiens risiko
Type 2-diabetes er en alvorlig og arvelig sygdom.
Du kan ikke gøre noget ved din alder eller dine arveanlæg, men du kan påvirke de øvrige risikofaktorer for diabetes: overvægt, bugfedme (fedt omkring livet), fysisk inaktivitet, madvaner og rygning. En god livsstil kan forhindre eller udsætte udviklingen af type 2-diabetes.
Hvis der er diabetes i din familie skal du passe ekstra på med ikke at tage på i vægt i takt med, at du bliver ældre. Bugfedme er især en risikofaktor.
Regelmæssig motion nedsætter risikoen for at få type 2-diabetes. Det er også vigtigt at holde øje med dine madvaner. Spis masser af fiberrig mad og grønsager hver dag! Der er f.eks. mange kostfibre i rugbrød, andet fuldkornsbrød og havregryn, gulerødder og andre rodfrugter, kål og bønner. Begræns især det dyriske fedt (fedt som ikke er flydende) som smør, fede oste, fløde, fedt i pølser, leverpostej o.lign. og fedt kød. Vælg i stedet plantefedt f.eks. olivenolie, rapsolie og flydende margarine. Det er også vigtigt at stoppe med at ryge!
Risiko-testen er udarbejdet af professor Jaakko Tuomilehto, Institutionen for folkhälsovetenskap, Helsingfors universitet, og MFS (Master of Food Science) Jaana Lindström, Folkhälsoinstitutet, og den bygger på omfattende videnskabelig dokumentation (Lindström J, Tuomilehto J. The Diabetes Risk Score: A practical tool to predict type 2 diabetes risk. Diabetes Care 2003; 26: 725-731). Den originale test findes på den finske diabetesforenings hjemmeside www.diabetes.fi
2) BMI
Mand