Fysisk aktivitet og type 2-diabetes
Formål med lektionen er
- At kursisterne får kendskab til indvirkning af motion på helbred og diabetes, samt ideer til at motivere den ældre til at holde sig i gang.
Fysisk aktivitet har følgende virkninger i den menneskelige organisme:
Velvære og trivsel
- Humøret bliver bedre og man sover bedre om natten.
- Det er vigtigt at finde en motionsform, som man har det sjovt med. Hvis motion bliver gjort til en sur pligt er det svært at gøre det til en vane.
Hjerte/kar og kredsløb
- Fysisk aktivitet nedsætter blodtrykket, mindsker LDL-kolesterol og øger HDL-kolesterol. Dermed forebygges følgerne af for højt blodtryk og åreforkalkning, såsom blodprop i hjertet, hjerneblødning og blodprop i hjernen.
- Risikoen for hjertesygdomme nedsættes ved at udføre fysisk aktivitet i mindst ½ time dagligt. Åreforkalkning i benene kan give smerter ved gang (claudicatio intermittens - vindueskigger-sygdom). Ved langsomt at øge gangdistancen og sørge for at holde sig fysisk aktiv reduceres symptomerne.
Bevægeapparatet
- Muskelstyrken øges/bevares ved fysisk aktivitet.
Det er vigtigt at bevare koordinationsevnen og smidigheden i kroppen ved at træne kroppens led og muskler. Man vil på den måde bedre kunne klare sine daglige gøremål og være mobil i sit sociale liv. - Fysisk aktivitet har betydning for at bevare/øge muskelmassen, ernæring af ledbrusken og styrkelse af ledbåndene. Fysisk aktivitet forebygger dermed belastningssygdomme i leddene.
- Mineraltab (kalk) i knoglerne mindskes ved fysisk aktivitet.
Vægten
- Fysisk aktivitet øger energiforbruget og reducerer fedtdepoterne.
- De motionsformer, der forbrænder mest fedt er karakteriseret ved et konstant, lavt tempo - i mindst 20 minutter, gerne over 45 min - flere gange om ugen.
- Motionsformen kan f.eks. være rask gang, cykling, svømning, gymnastik eller dans.
Der er stor forskel på energiforbruget alt efter hvilken form for motion man vælger:
Overhead: Energiforbrug under motion
Type 2-diabetes og fysisk aktivitet
- Som diabetiker har det stor værdi at være fysisk aktiv, da motion virker nedsættende på kroppens insulinbehov og forebyggende i forhold til følgesygdomme.
Overhead: Fordele ved motion, når man har diabetes.
Fysisk aktivitet påvirker diabetes på følgende måde:
Kroppens følsomhed for insulin øges. Dvs. at insulinresistensen nedsættes.
- Reduceres det gennemsnitlige blodglukoseniveau dette betyder, at behovet for medicin (tablet- eller insulinbehandling) nedsættes.
- Fedtstofferne i blodet reguleres.
- Blodtrykket sænkes.
- Det bliver lettere at tabe sig og holde vægten.
- Muskelmassen øges, så motion og bevægelse generelt føles lettere.
Motion i dagligdagen:
- Regelmæssig fysisk aktivitet er en vigtig del i behandlingen af patienter med type 2-diabetes.
- En meget stor del af patienterne med type 2-diabetes er ikke særligt fysisk aktive. Derfor bør man især opmuntre borgeren med diabetes til at bevæge sig mest muligt.
- Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte persons funktionsniveau samt øvrige helbredstilstand og træne kroppen gradvis op. Diabetikere med følgesygdomme bør drøfte, deres eventuelle planer om at træne, med deres diabetesbehandler. Der kan være typer af motion, de bør holde sig fra.
- Ældre har mulighed for at træne sig op indenfor samme områder som alle andre voksne: Kondition, muskelstyrke, muskeludholdenhed, bevægelighed og koordination – så alder er ingen hindring!
- Man kan udføre fysisk aktivitet på mange måder. Man kan melde sig til gymnastik, dans, stavgang, badminton, petanque eller anden organiseret motion sammen med andre. I kommunerne er der som regel flere tilbud til ældre, som man som plejepersonale kan formidle videre – og eventuelt hjælpe den ældre med at få sig tilmeldt.
- Både Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Ældresagen har desuden videoer og cd'er med ældregymnastik.
- Men, den daglige rutine, hvor man bevæger kroppen mest muligt er lige så vigtig.
- Gå en tur hver dag - (det kan være op og ned af gangen med rollator)
- Udfør selv så mange af dine daglige gøremål som muligt: støvsuge, støve af, strygning osv.
- Øv dig i at holde balancen.
- Cykel på motionscykel eller andre redskaber i et motionsrum (findes ofte på plejecenter i terapien).
- Som plejepersonale/pårørende for ældre skal man have for øje, ikke at ”hjælpe for meget”, men lade den ældre gøre alt det han/hun selv kan ang. de hjemlige gøremål. Det holder kroppen i gang og udfylder hverdagen med meningsfulde timer.
- Det har stor værdi for livskvaliteten at være så selvhjulpen som muligt!
Blodsukkermåling:
- Hvis man starter på at være mere aktiv efter en længere periode med en mere passiv livsstil kan blodsukkeret blive for lavt. Nogen kan føle sig forskrækket og generet af det lave blodsukker. Læs mere i SKAL-emnet i Højt og lavt blodsukker. De kan så være nødsaget til at opgive at fortsætte med denne ellers sunde vane.
- Det er en god idé at måle blodsukkeret i forbindelse med ekstra kraftig motion - gerne både før og efter - indtil man kender kroppens signaler. Man bør sørge for at have noget druesukker i lommen hvis man er væk hjemmefra. Hvis blodsukkeret ofte er lavt, fordi man er blevet mere fysisk aktiv er det muligt at diabetesmedicinen skal sættes ned. Som plejepersonale må man være opmærksom på dette.
Øvelse med kursisterne (ældregymnastik):
- Diabetesforeningen og Hjerteforeningen (video, bånd og pjece).
- Ældresagens motionsprogram for ældre (video og pjece)
- Disse øvelsesmaterialer kan f.eks. indkøbes til plejehjemmet eller til den ældre og afprøves på kurset.
- Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Diabetesforeningen udgivet en ny pjece med titlen "Type 2-diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme i gang -".
Motion med Diabetesforeningen:
- Mere information om motionstilbud via Diabetesforeningen kan findes her på hjemmesiden, bl.a. på siderne om motivationsgrupper.
- Nogle af Diabetesforeningens lokalforeninger rundt i landet arrangerer også fælles motion. Se mere i kalenderen.