Infektion og anden sygdom

Formål med lektionen er:

At kursisterne har viden om hvorledes anden sygdom kan påvirke blodsukkeret. De skal kunne observere behovet for - og sørge for - at borgerens læge bliver kontaktet med henblik på eventuel yderligere behandling i forbindelse med infektion.

Blodsukkerets reaktion på infektion og anden sygdom

En diabetikers blodsukker er afhængig af mad, motion, medicin og psykisk befindende. Blodsukkeret vil også blive påvirket, hvis man kommer til at fejle andre sygdom ud over ens diabetes.
Når kroppen udsættes for ekstra påvirkninger f.eks. infektionssygdomme, ulykkestilfælde, hjertesygdom eller andre sygelige tilstande, vil det dels påvirke stresshormonerne – som får blodsukkeret til at stige -. Derudover kan det også have en indflydelse på indtagelsen af mad og hvor meget man bevæger sig.
Det er vigtigt at vide hvordan blodsukkeret kan påvirkes, så man får målt det jævnligt og holder øje med om der er behov for mere insulin/tabletter eller om der er behov for tilførsel af flere kulhydrater.
Mange mennesker har ikke lyst til at spise så meget ved infektionssygdomme og tror fejlagtigt, at man så skal undlade diabetesmedicin. Kroppens insulinbehov stiger ofte i forbindelse med infektion og medicinen vil derfor altid være nødvendig, selvom man ikke spiser som tidligere.
Blodsukkerniveauet er afhængigt af hvor meget man bevæger sig. Hvis en diabetiker, der tidligere var fysisk aktiv, men pga. f.eks. et brækket ben, hjerneblødning eller anden sygdom pludselig bliver mere immobil vil ikke længere kunne forbrænde så meget energi og blodsukkeret stiger. Da lidelsen også specielt i starten vil udløse kroppens stresshormoner er det vigtigt gennem den første tid at tage blodsukker jævnligt og justere diabetesmedicinen i forhold til ”det nye liv”.
Ældre diabetikere – specielt kvinder - får ofte urinvejsinfektion, som måske pga. nedsat følsomhed i nervebanerne ikke giver ret mange symptomer. De kan gå med ubehandlet blærebetændelse gennem længere tid og heraf følgende højt blodsukker, fordi insulinbehovet er påvirket af infektionen.
Som plejepersonale må man sørge for at tilkalde personens læge, hvis blodsukkerniveauet er vedvarende højt og selvfølgelig hvis den ældre diabetiker er dårlig.

Appetit og væskeindtag

Hvis appetitten er nedsat, må man sørge for at indtage rigeligt væske for at holde væskebalancen i orden – evt. også sukkerholdig væske, da kroppen har brug for energi under sygdomsforløbet.
Hvis sygdommen er med opkastning og diarré er det særligt vigtigt at holde øje med væskeindtag, da den ældre let bliver dehydreret og kan i den forbindelse blive forvirret. Denne tilstand kan forveksles med lavt blodsukker eller f.eks. hjerneblødning.

Fodsår, syreforgiftning, neuropati m.m.:

Der kan være brug for at hjælpe borgerne med at kontakte lægen for at få medicin for ikke akutte infektioner.
Infektion i fodsår skal tilses af fodterapeut eller sygeplejerske samt læge. Fodsår skal behandles akut med antibiotika, immobilation og evt. kirurgi.
Normalt vil smerte advare om infektion. Pga. nervebetændelse med nedsat følesans (neuropati) kan infektionen være fremskreden før borgeren mærker noget.
Infektionen kan brede sig meget hurtigt og blive meget alvorlig for den ældre diabetiker. Derfor er det vigtigt at kontakte lægen. Det kræver ofte en meget langvarig behandling (måneder) med antibiotika.
Type 1-diabetikere med febersygdomme kan udvikle syreforgiftning (ketonacidose) hvis blodsukkerværdierne ikke holdes under 15 mmol under forløbet. Dette kan eventuelt gøres ved hjælp af ekstra hurtigtvirkende insulin. For at undersøge for begyndende syreforgiftning bør urinen undersøges for ketonstoffer med Ketur-stix.
Symptomerne på begyndende syreforgiftning er kvalme, opkastning, hurtig vejrtrækning og tiltagende sløvhed.

Overhead: blodsukkerstigning ved sygdom

Febersygdomme
Usymptomatiske infektioner
Immobil pga. fysisk skade.
Choktilstand efter traume/sygdom

Giv et bidrag og støt børn med diabetes.

Vælg et bidrag (DKK):
50 100 200

Eller bestem selv beløbet: (Min. 50 DKK)

Fortsæt